Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv11/2 2010 kl. 15:44
Send til en ven

Fleksible I/O-expandere

Toshiba introducer en familie af fleksible I/O-expandere til applikationer inden for mobiltelefoni, industri og medico.

Toshiba Electronics Europe (TEE) lancerer en ny famlie af fleksible I/O-expandere til brug i mobile håndsæt samt medicinske og industrielle applikationer. TC35892/3/4 er en løsning med et lavt forbrug, og som kan imødegå begrænsninger i CPU’er gennem øget konnektivitet og programmerbar funktionalitet inklusive signalgenerering, keyboard-support og PAL logikfunktioner.

TC35892/3/4 kombinerer op til 24 genereller input/output-pins til signalstyring med en indbygget funktion til styring af keyboard, PWM-signalgenerering, interface til rotorhjul og en logisk quasi PAL-funktion. Komponenten forbindes til en host-CPU gennem et to-tråds I²C serielt interface, hvad der letter integration og minimerer støjrisici.


Designere kan let udvide I/O-funktionaliteten i en applikations processor med blot et serielt interface og et clock-signal. Man kan bruge et ekstra interrupt-signal til real-time signalbehandling. Når komponenten først er trigget, kan den bruge sige interne eller en ekstern oscillator uafhængigt. Det betyder, at systemet er i stand til at reducere effektforbruget ved at lade CPU’e gå i sleep-mode, medens alle I/O-funktionerne fortsat er aktive.

Toshibas nye IC-familie giver den fleksibilitet, der skal til for at håndtere keyboard-konfigurationer med op til 96 taster i keyboard-matrixen. Komponenten moniterer tastetryk og –slip og kan registrere op til fire samtidige tastetryk med en integreret de-bouncing algoritme i hardwaren.

PWM-funktionaliteten er baseret på tre alsidige, kaskadekoblede timere, som kan programmeres til at generere modulerede PWM-signaler eller veldefinerede one-shot signaler uden behov for reaktion fra en ekstern processor. Tilstandsmaskinen for rotationshjulet tæller rotationer op eller ned fra et eksternt rotationshjul og kan håndtere op til tre dedikerede klikfunktioner. PAL-funktionen tillader en programmerbar fri logikkombination af op til fire inputæsignaler, hvad der der genererer endnu et signal i overensstemmelse med den programmerede logik.

TC35892/3/4-familien arbejder fra en lavfrekvent 32kHz (valgfrit op til 20MHz) clock, der forsynes fra en single-sided spænding mellem 1,62V og 3,6V med et forbrug mindre en 140mA. TC35892/3/4-familien er optimeret til et lavt effektforbrug. Tre forskellige power-tilstande sikrer det lavest mulige forbrug på tværs af en række forskellige driftstilstande. Komponenten kan lukkes fuldstændigt uden, at det påvirker resten af det forbundne system.

Komponenterne leveres i enten en miniature 36-pin BGA-kapsling med et footprint på blot 3,5mm x 3,5mm eller en 25-pin BGA på 3,0mm x 3,0mm. Der er planlagt QFN-kapslingsvarianter for at imødekomme eventuelle behov i industrien.

Forrige12345678Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063