Automation, robotics

 

OnRobot lancerer verdens stærkeste elektriske vakuumgriber

OnRobot lancerer verdens stærkeste elektriske vakuumgriber

OnRobot lancerer elektrisk vakuumgriber, VGP20, der har muskelkraft til løft af emner på 20 kilo.

Kæmpe sække med hundemad, slaskede lærredsposer, sarte papirsposer og porøse papkasser. Det er blot nogle af de krævende emballagetyper, som et nyt produkt fra OnRobot kan automatisere pakning og palletering af.

 VGP20 er markedets eneste elektriske vakuumgriber med en løfteevne på 20 kilo. Den er kompatibel med robotarme fra alle betydende robotproducenter og skaber dermed mange nye automationsmuligheder i produktionen af kosmetik, elektronik, medicin og fødevarer.

- Vores kunder efterspørger rentable, brugervenlige vakuumgribere, der kan løfte store, tunge og uhåndterlige emner, uanset hvor uregelmæssig og porøs en overflade de har. VGP20 kombinerer styrke intelligens og brugervenlighed, på en måde, der overtrumfer de dyre, komplekse pneumatiske gribere, siger Enrico Krog Iversen, CEO hos OnRobot.


Opgaver som pakning og palletering i industriens end-of-line er mandskabstunge og dyre. Analyser viser, at lønomkostningerne i gennemsnit tegner sig for 65% af lagerafdelingens driftsbudget. Dermed overgår de udgifterne til både el, vand, skatter og afgifter, fragt og husleje tilsammen. Alene af den grund er automatisering en tillokkende investering for virksomheder af alle størrelser.

Udbredelsen af automatiserede pakkepalleteringsløsninger alene i fødevare- og drikkevarebranchen estimeres til at være steget med en årlig vækstrate på mere end 13% siden 2017 og forventes at beløbe sig til en samlet global markedsværdi på 2,4 milliarder kroner i 2022.

90% at spare sammenlignet med pneumatiske gribere

OnRobots nye VGP20 elektriske vakuumgriber kan indgå i applikationer, der plejer at benytte sig af kraftige pneumatiske gribere. Forskellen er, at VGP20 kan gøre det til en brøkdel af omkostningerne og enklere vis.

Mens pneumatiske gribere kræver trykluft for at fungere, er VGP20 helelektrisk og let at montere og tage i brug, hvilket gør det muligt for virksomheder at spare op til 90% på drifts- og vedligeholdelsesomkostninger sammenlignet med traditionelle pneumatiske gribere.

VGP20 rummer mange muligheder for at justere sugekopper og luftstrømme individuelt, så griberen kan bruges til at håndtere flere emner i forskellige former og størrelser. Denne funktionalitet kan eksempelvis tilpasse grebet efter applikationen, så eksempelvis et blidt greb bruges til at løfte skrøbelige emner, mens der kan vælges en mere håndfast stil til tunge papkasser.

Gør det muligt at bruge billigere emballagematerialer

Omkostningerne til pap til emballage er steget med næsten 40% fra 2010-2020. Med fortsat stærk vækst i e-handel øges efterspørgslen på billigere emballagematerialer.

De tyndere, mere porøse papkvaliteter og lette transportposer i plast skaber udfordringer for traditionelle automatiserede emballerings- og palleteringsløsninger. Men den nye stærke, fleksible OnRobot VGP20 håndterer let disse tyndere og billigere emballagematerialer, hvilket gør det muligt for afsendere at spare betydeligt på både automatiserings- og forsendelsesomkostninger.

OnRobots VGP20-griber kan kontinuerligt overvåge griberens luftstrøm. Hvis denne mulighed er valgt, og vakuummet afbrydes af en eller anden grund, så stopper robotten straks og advarer slutbrugeren via gribersoftwaren.

- Effektiv emballering og palletering er afgørende for fremstillingsvirksomheder, webshops og logistikvirksomheder. Men mangel på arbejdskraft er vedvarende udfordring, og det er både monotont og fysisk belastende at udføre disse opgaver manuelt. Den kraftfulde og alsidige VGP20-griber gør det muligt for virksomheder at automatisere disse opgaver, så arbejdsmiljøet styrkes, mens den samlede produktivitet og kvalitet forbedres, siger Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot.
1/3 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Tilføj dit firma