Der er rift om ingeniørerne

Manglen på højtuddannede indenfor STEM giver travlhed hos headhunterne. Indenfor de seneste seks måneder er næsten hvert andet privatansatte IDA-medlem blevet kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med opfordring om at skifte job.

I løbet af de seneste seks måneder er 48 pct. af IDA's privatansatte medlemmer blevet kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med et tilbud om at skifte job. Det viser en ny spørgeundersøgelse, som IDA har lavet blandt 14.243 privatansatte medlemmer.

Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, er ikke overrasket over, at headhunterne har travlt med at række ud til højtuddannede med indsigt i STEM-fagene.

- Ledigheden er lav for IDA's medlemmer. Vi formår fortsat ikke at uddanne nok nye kandidater indenfor STEM, ligesom vi ligger i hård konkurrence med landene omkring os i kampen om internationale specialister og talenter. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor vi på grund af universitetsreformen vil uddanne færre kandidater indenfor STEM på universiteterne. Samlet set betyder det, at headhunterne og HR-afdelingerne rundt omkring må kæmpe endnu hårdere om de kompetencer, der er til stede herhjemme, siger hun.

Malene Matthison-Hansen henviser også til den netop opdaterede Arbejdsmarkedsbalance fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den viser, at der er gode jobmuligheder indenfor en perlerække af STEM-discipliner.

- For det enkelte medlem, som sidder med nogle højt efterspurgte kompetencer, er det gode tider. Men for Danmark og dansk erhvervsliv er det dårligt nyt. Hvis virksomhederne ikke kan finde de rette kompetencer herhjemme, så kan det betyde, at de må takke nej til ordrer eller i værste fald outsource til de steder i udlandet, hvor de relevante kompetencer findes. Det bliver vi ikke mere velstående af, siger Malene Matthison-Hansen.

Hun opfordrer virksomhederne til at kigge i retning af de nyuddannede kandidater, der kommer ud fra universiteterne, og samtidig gøre mere for at holde på deres mest erfarne medarbejdere for at imødegå manglen. Især med udsigt til færre nyuddannede kandidater i fremtiden.

- Med små tiltag er det muligt for flere virksomheder at beholde deres seniormedarbejdere. Tag snakken med den enkelte og lav en senioraftale, som passer begge parter. Det er besynderligt, at man jager hinandens medarbejdere med den ene hånd, og samtidig sender seniorer, som både kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet, på pension med den anden hånd, siger Malene Matthison-Hansen med henvisning til, at hvert 6. medlem er gået modvilligt på pension.

Undersøgelsen viser, at det særligt er medlemmerne indenfor brancher som bygge og anlæg, rådgivende ingeniørvirksomhed og it- og teleindustrien, der får henvendelser fra headhunterne.

I 2025 skiftede 19 pct. af IDAs medlemmer på det private område job – enten indenfor den samme virksomhed eller til en anden virksomhed.

9/2 2026
  • GPV: Styrket lønsomhed i et marked under normalisering

    GPV: Styrket lønsomhed i et marked under normalisering

    branche-og-teknologi ›Danske GPV leverede i 2025 en forbedret lønsomhed i et marked, hvor efterspørgslen var under normalisering men dog fortsat påvirket af udsving på grund af toldsatser. Udviklingen på memory-markedet adresseres med etablering af 'Memory Task Force'.
  • Volvo forbedrer brugeroplevelsen med største softwareopdatering nogensinde

    Volvo forbedrer brugeroplevelsen med største softwareopdatering nogensinde

    branche-og-teknologi ›Volvo tilbyder nu kunderne en af de mest omfattende over-the-air software opdateringer af infotainment-systemet fra en bilproducent og skaber en ny brugeroplevelse gennem en moderne og ensartet designfilosofi på tværs af alle Volvo-bilmodeller.
  • Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år

    Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny TDC-rapport. Samtidig vurderer knap halvdelen af store virksomheder, at et cyberangreb koster over 500.000 kr. om dagen.
  • Elgiganten lancerer et pantsystem for udtjent elektronik

    Elgiganten lancerer et pantsystem for udtjent elektronik

    branche-og-teknologi ›Nu kan Elgigantens kunder indlevere udtjent elektronik og få gavekort eller rabat på deres næste køb.
  • Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning

    Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning

    branche-og-teknologi ›Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer,
  • Refurbed udvider til tolv nye lande

    Refurbed udvider til tolv nye lande

    branche-og-teknologi ›Interessen for renoverede elektronikprodukter stiger fortsat. Nu ekspanderer Refurbed til tolv nye lande og bliver dermed den største markedsplads for renoverede produkter i Europa målt på antal markeder.
  • Produktidéer kan hurtigt demonstreres i Proof-of-Concept projekt

    Produktidéer kan hurtigt demonstreres i Proof-of-Concept projekt

    branche-og-teknologi ›Inden igangsætning af et større udviklingsprojekt tilbyder Develco at hjælpe med afprøve en idé til et nyt elektronikprodukt med både hardware og embedded software gennem et Proof-of-Concept (POC) projekt.
  • Hård kamp om midlerne fra EUDP til nye energiteknologier

    Hård kamp om midlerne fra EUDP til nye energiteknologier

    branche-og-teknologi ›Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har endnu engang modtaget ansøgninger til projekter, der går på at udvikle og demonstrere nye energiteknologiske løsninger.