ICAPE Denmark A/S
Test banner
Mange virksomheder søger mod D-mærketMikael Jensen, direktør i D-mærket.

Mange virksomheder søger mod D-mærket

Et stigende antal danske virksomheder søger mod D-mærket for at styrke it-sikkerheden og ansvarlig dataanvendelse. I alt er flere end 1800 virksomheder nu i en proces med D-mærket, og det tal vokser med tre nye virksomheder om dagen.

Større og flere cybertrusler og NIS 2-direktivet, der snart træder i kraft i Danmark, har for alvor skubbet it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse højere op på dagsordenen i danske organisationer. Det mærker man hos D-mærket, der er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, hvor man nu runder 100 D-mærkede virksomheder, og hvor flere end 1.800 arbejder med D-mærkets kriterier – og det tal stiger i gennemsnit med tre nye virksomheder per arbejdsdag.

Der er tale om virksomheder, der lever op til en række krav og kriterier til it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det indebærer eksempelvis ledelsesinvolvering, risikostyring og beredskabsplaner, teknisk it-sikkerhed, og træning af medarbejdere.

Milepælen er nået på lige over tre år, og særligt stærkt er det gået inden for de seneste 12 måneder. I løbet af 2024 har 69 virksomheder fået D-mærket. I samme periode er 792 virksomheder startet deres arbejde med D-mærkets kriterier. Det er en stigning på 115 procent sammenlignet med nye organisationer i 2023. Det tæller alt lige fra mindre fødevarevirksomheder til store servicevirksomheder.

- Cybertrusler er en reel og markant udfordring for organisationer i alle størrelser og brancher. Derfor er det også glædeligt, at flere ønsker at styrke cyberforsvaret og arbejde ansvarligt med data. Vi oplever, at flere tager digital ansvarlighed seriøst og engagerer samarbejdspartnere gennem krav og samtale, og her hjælper det, at vi har et fælles sprog og kriterier at arbejde ud fra, siger Mikael Jensen, direktør i D-mærket.

It-sikkerhed giver stor værdi

Bag D-mærket står Industriens Fond i samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. Erhvervsorganisationerne skubber ligeledes på udviklingen, for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse handler ikke kun om at reducere risikoen for forretningstruende cyberangreb.

Digital ansvarlighed er også god forretning. For tredje år i træk har Industriens Fonds Cyberbarometer sat en tyk streg under, at it-sikkerhed skaber konkurrencefordele. Derfor glæder udviklingen også Malene Stidsen, programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.

- Først og fremmest er det selvfølgelig godt, at flere virksomheder søger mod D-Mærket, men det her er kun begyndelsen. For uanset om de vil indrømme det eller ej, så er der fortsat mange virksomheder, der ikke foretager de nødvendige prioriteringer af deres cybersikkerhed og datahåndtering. Derfor er det også mit håb, at vi med de første 100 virksomheder som de gode eksempler, nu får sat endnu mere skub på udbredelsen af D-mærket, så danske virksomheder bliver mere robuste overfor hackerangreb og mere attraktive overfor kunder og andre samarbejdspartnere, siger Malene Stidsen.

Digital ansvarlighed er helt nødvendigt

At digital ansvarlighed kan skærpe virksomhedens konkurrenceevne, nikker de genkendende til hos Conxion. Virksomheden arbejder med digitalisering af værdikæder og har været D-mærket siden foråret 2024, og for dem har arbejdet med D-mærket været et helt naturligt skridt.

Flere i branchen har været udsat for angreb, og de oplever derfor også, at it-sikkerhed fylder mere og mere i kunde-leverandørforhold. For i takt med at kunders og leverandørers digitale systemer griber ind i hinanden, så påvirker leverandørers it-sikkerhed i høj grad kunderne.

- Cyber-hygiejne fungerer for os som at trække et nummer i køen til et hackerangreb – jo bedre vi træner vores sikkerhedsvaner, desto længere tid går der, før vi bliver ’ekspederet’. Efter mere end et års træning har vi opbygget en stærkere forsvarslinje. Vi er derfor langt bedre forberedte, og tiden arbejder nu til vores fordel frem for hackerens, siger Erik Jul Nielsen, CEO i Conxion.

Om D-mærket

D-mærket er den første mærkningsordning, der med afsæt i internationale standarder kombinerer it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i ét mærke. D-mærket hjælper virksomheder af alle typer og størrelser med at arbejde aktivt med og tydeliggøre deres digitale ansvarlighed. I dag har flere end 100 virksomheder D-mærket, og så er flere end 1.800 virksomheder registreret i D-mærkets selvevalueringsværktøj.

Ambitionen med D-mærket er at skabe et stærkt digitalt Danmark – på sigt Europa – hvor det er nemmere for borgere, virksomheder og det offentlige at se, hvilke organisationer der arbejder digitalt ansvarligt. Bag D-mærket står Industriens Fond i samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.

6/3 2025
  • Store ændringer hos STMicroelectronics

    Store ændringer hos STMicroelectronics

    branche-og-teknologi ›STMicroelectronics har netop præsenteret et omfattende omstrukturerings-program med fokus på firmaets globale produktions-infrastruktur, R&D-aktiviteter samt generelle koststruktur (in english).
  • Bosch og Arrow udbygger samarbejde i Europa

    Bosch og Arrow udbygger samarbejde i Europa

    branche-og-teknologi ›Arrow har indgået en europæisk dækkende distributionsaftale med Bosch om sidstnævntes program af MEMS-sensorer, ASICs og SiC chips med sigte på automotive og andre industrielle applikationer (in english).
  • 160 mio. kr. til dansk kvanteteknologisk virksomhed

    160 mio. kr. til dansk kvanteteknologisk virksomhed

    branche-og-teknologi ›Danske Sparrow Quantum - hvis kerneprodukt er kvantechippen Sparrow Core - er blevet tilført 160 millioner kroner med det mål at styrke Danmarks globale førerposition inden for kvanteteknologi
  • 'Nyetablerede' Onics fokuserer på avancerede white label platforme

    'Nyetablerede' Onics fokuserer på avancerede white label platforme

    branche-og-teknologi ›Danske Develco Products og norske Datek Smart Home lancerer nyt fælles 'brand' - Onics - der tilbyder white label produkter inden for bl.a. 'connected living' applikationer.
  • DigiKey præsenterer ny videoserie om 'sustainability'

    DigiKey præsenterer ny videoserie om 'sustainability'

    branche-og-teknologi ›DigiKey lancerer i samarbejde med Analog Devices en ny videoserie med fokus på økovenlige og grønne teknologier (in english).
  • IPC: Tariffer er ikke vejen frem

    branche-og-teknologi ›Den globale IPC-sammenslutning er ikke begejstrede for Trumps 'Liberation Day' initiativer med kraftigt forøgede toldsatser. Det er ikke måden at fremme amerikansk elektronikindustri på, fremhæver organisationen i en udtalelse (in english).
  • Audi etablerer returkoncept for genbrugsmaterialer fra udrangerede køretøjer

    Audi etablerer returkoncept for genbrugsmaterialer fra udrangerede køretøjer

    branche-og-teknologi ›Med et branche-unikt returkoncept sikrer Audi omkostningseffektiv forsyning af genbrugsråmaterialer og tager dermed et stort skridt mod at fremme den cirkulære økonomi i bilindustrien.
  • IoT er nøglen til en mere bæredygtig logistik-industri

    IoT er nøglen til en mere bæredygtig logistik-industri

    branche-og-teknologi ›Laurent Coussonnet fra Linxens beskriver, hvordan opkoblede IoT-teknologier får en absolut nøglerolle i forbindelse med logistik-industriens transformation i en mere bæredygtig retning (in english).