Mikroskopisk laser kan halvere energiforbruget i computere

Mikroskopisk laser kan halvere energiforbruget i computere

DTU-forskere har opfundet en nanolaser, der er det første skridt mod en fremtidig digital kommunikation, hvor kommunikation på mikrochips kan baseres fuldt ud på lyspartikler.

Forskere på DTU har udviklet en banebrydende nanolaser, der kan blive nøglen til langt hurtigere og langt mere energieffektive computere, telefoner og datacentre. Opfindelsen af nanolaseren er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. 

Perspektiverne i teknologien er, at tusindvis af de nye lasere kan være på én enkelt mikrochip, og dermed åbne til en digital fremtid, hvor data ikke længere sendes med elektriske signaler, men med lyspartikler - fotoner.

- Nanolaseren åbner mulighed for at skabe en ny generation af komponenter, der kombinerer høj ydeevne med minimal størrelse. Det kan f.eks. være inden for informationsteknologi, hvor ultra-små og energieffektive lasere kan reducere energiforbruget i computere, eller i udviklingen af sensorer til sundhedssektoren, hvor nanolaserens ekstreme lyskoncentration kan levere billeder i høj opløsning og ultrafølsomme biosensorer, siger professor på DTU Jesper Mørk, som er medforfatter til publikationen sammen med bl.a. akademisk tekniker Meng Xiong og lektor Yi Yu fra DTU Electro.

Halverer energiforbruget i computere

Internettet kommunikerer allerede i dag data i form af lyspartikler på lyslederkabler, men på computere bliver data sendt rundt med elektricitet i de elektroniske kredsløb. Det begrænser hastigheden og skaber varme. 

Ved at bringe lyset helt ind på selve mikrochippen ved hjælp af nanolasere, kan fremtidens digitale teknologi blive både hurtigere, koldere og langt mere klimavenlig. Det bliver muligt, fordi nanolaseren effektivt kan generere lyssignaler som kan transmitteres næsten uden energitab. Når det gælder computere, så anslår Jesper Mørk, at nanolaserne kan halvere energiforbruget.

Den ultrakompakte nanolaser fra DTU udgør en nødvendig byggesten for denne vision, fordi mikrochips i fremtiden skal bruge tusindvis af bittesmå, energieffektive lasere til at sende lyssignaler internt på chippen.

Et teknologisk gennembrud

Nanolaseren er udviklet i DTU's renrum, DTU Nanolab, og bryder ifølge Jesper Mørk med den traditionelle grænse for, hvor små lasere kan være. Laseren er baseret på en lysfangende struktur – en nanokavitet – der koncentrerer lyset ekstremt kraftigt i et område så lille, at den type konstruktioner tidligere blev anset for umulige.

Når forskerne belyser laseren med en lysstråle, samler både lyset og elektronerne sig i et mikroskopisk område. Det gør det muligt for laseren at fungere ved stuetemperatur med et usædvanligt lavt energiforbrug.

DTU forskernes lysfangende struktur blev oprindeligt designet af professor Ole Sigmund's gruppe fra DTU Construct.

Hurtigere teknologi, mindre CO2 og bedre sensorer

Hvis nanolaseren fremover kan drives elektrisk - og det bliver den næste store udfordring i forskningen - så vil den kunne revolutionere en lang række teknologier. 

Computere og smartphones kan bruge markant mindre strøm og levere højere ydeevne, ligesom datacentre vil kunne reducere deres energiforbrug dramatisk med store klimabesparelser til følge. Inden for sundhedsteknologi vil det være muligt at udvikle ultrafølsomme sensorer og billedsystemer i høj opløsning.

Forskerne vurderer, at de sidste tekniske udfordringer kan løses inden for de kommende 5–10 år.

12/2 2026
  • GPV: Styrket lønsomhed i et marked under normalisering

    GPV: Styrket lønsomhed i et marked under normalisering

    branche-og-teknologi ›Danske GPV leverede i 2025 en forbedret lønsomhed i et marked, hvor efterspørgslen var under normalisering men dog fortsat påvirket af udsving på grund af toldsatser. Udviklingen på memory-markedet adresseres med etablering af 'Memory Task Force'.
  • Volvo forbedrer brugeroplevelsen med største softwareopdatering nogensinde

    Volvo forbedrer brugeroplevelsen med største softwareopdatering nogensinde

    branche-og-teknologi ›Volvo tilbyder nu kunderne en af de mest omfattende over-the-air software opdateringer af infotainment-systemet fra en bilproducent og skaber en ny brugeroplevelse gennem en moderne og ensartet designfilosofi på tværs af alle Volvo-bilmodeller.
  • Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år

    Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny TDC-rapport. Samtidig vurderer knap halvdelen af store virksomheder, at et cyberangreb koster over 500.000 kr. om dagen.
  • Elgiganten lancerer et pantsystem for udtjent elektronik

    Elgiganten lancerer et pantsystem for udtjent elektronik

    branche-og-teknologi ›Nu kan Elgigantens kunder indlevere udtjent elektronik og få gavekort eller rabat på deres næste køb.
  • Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning

    Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning

    branche-og-teknologi ›Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer,
  • Refurbed udvider til tolv nye lande

    Refurbed udvider til tolv nye lande

    branche-og-teknologi ›Interessen for renoverede elektronikprodukter stiger fortsat. Nu ekspanderer Refurbed til tolv nye lande og bliver dermed den største markedsplads for renoverede produkter i Europa målt på antal markeder.
  • Produktidéer kan hurtigt demonstreres i Proof-of-Concept projekt

    Produktidéer kan hurtigt demonstreres i Proof-of-Concept projekt

    branche-og-teknologi ›Inden igangsætning af et større udviklingsprojekt tilbyder Develco at hjælpe med afprøve en idé til et nyt elektronikprodukt med både hardware og embedded software gennem et Proof-of-Concept (POC) projekt.
  • Hård kamp om midlerne fra EUDP til nye energiteknologier

    Hård kamp om midlerne fra EUDP til nye energiteknologier

    branche-og-teknologi ›Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har endnu engang modtaget ansøgninger til projekter, der går på at udvikle og demonstrere nye energiteknologiske løsninger.