Konnektorer, elmech, passiv

 

Højtydende SMD og radiale elektrolytkondensatorer

Højtydende SMD og radiale elektrolytkondensatorer

RS Components kan nu levere en ny serie af Panasonic SMD elektrolyt-kondensatorer samt LC-viklede radial-monteret kondensatorer med længere levetid og udvidet temperaturområde.

RS Components har annonceret tilgængeligheden af to nye serier af højtydende elektrolytkondensatorer, som er fremstillet af Panasonic. Med fremragende egenskaber for en lang række anvendelsesområder er V-TC- og V-TCU-serien af chipelektrolytkondensatorer i aluminiumshus specialiserede miniaturekomponenter, der tilbyder høj rippelstrøm og kapacitans.

V-TC- og V-TCU-serierne er baseret på den gennemprøvede V-TP-serie fra Panasonic, men tilbyder 1,2 til 1,5 gange højere rippelstrøm ved +125 °C. Derudover har V-TCU-typerne også 1,2 til 2,2 gange større kapacitanssværdier, som spænder fra 220 op til 680 µF, samtidig med at aluminiumhusets størrelse er reduceret, f.eks. fra G- til F-størrelse eller fra F til D8. De overflademonterede kondensator har en størrelse på mellem 6,3 x 7,7 mm op til 10 x 10,2 mm og en typisk levetid på 2000 timer for mindre husstørrelser og 3000 timer for større enheder.


HL-serien af elektriske dobbeltlagskondensatorer (EDLC) er radiale komponenter, der leveres i forskellige kapacitancer, som spænder fra 2,5 F til 100 F. Komponenterne er ideelle til formål, der kræver stor afladningsstrøm herunder backupstrømforsyninger til servere og lagringsenheder, hjælpestrømforsyninger til soldrevne produkter såsom gadebelysning og driverkredsløb til aktuatorer.

HL-seriens kondensatorer har lav modstand kombineret med garanteret lang levetid over et bredt temperaturområde fra -40 °C til +65 °C. De radiale typer til hulmontering kan opnå langt større kapacitans sammenlignet med chipelektrolytkondensatorer - med en faktor på op til 1.000 gange mere. De leverer også fremragende opladnings/afladningskarakteristik sammenlignet med sekundære batterier. Hurtig opladning og afladning over mere end 500.000 cyklusser, og de har en fremragende levetid på over 10 år.
dk.rs-online.com
9/8 2017
Produktlinks
Find din leverandør:

Apparatteknik

Cirkulær miniture stik

Coaxial og triax stik

DIN41612

Enkelt kontakter

Fiberoptiske stik

Flat Flexible Cables

Heavy Duty stik

Kabler LCD/IPC

Kundespecifikke stik

Medico stik

Memory card

Microwave assemblies

Militære stik

Modulære stiksystemer

Multistik

Print konnekterer

Push-pull konnektorer

Robot stik

SIMkort

Switches

Terminal bloke

XLR/Neutrik

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic