Power, strømforsyning, EMC/ESD

 

Applikationsnote hjælper med at forstå PoE-interfaces ud fra et EMC-perspektiv

Applikationsnote hjælper med at forstå PoE-interfaces ud fra et EMC-perspektiv

Würth Elektronik udgiver applikationsnote om Gigabit Power-over-Ethernet (PoE), hvor der er speciel fokus på de EMC-mæssige aspekter.

Del artiklen på

Würth Elektronik udgiver nu en applikationsnote om de specielle udfordringer, der ligger i EMC-rigtige designs. App Note ANP122 “Understanding a PoE Interface from an EMC Perspective” forklarer, hvilke elektromagnetiske støjfænomener, man skal hensyn til i et Ethernet-interface, der også skal fungere som en strømforsyning. Applikationseksemplet er RD022 referencedesignet, hvortil Würth Elektronik har udviklet en industriel GB Ethernet USB-adapter med integreret PoE-funktionalitet.

Apparater med et relativt lavt forbrug (under 100W) forbundet via Ethernet kan strømforsynes via Power-over-Ethernet (PoE). Datatransmission og strømforsyning bliver etableret med et netværkskabel. Med RD022 referencedesignet viser Würth Elektronik en GB Ethernet USB-adapter med integreret PoE-funktion op til 25W. App Note ANP122, der er tilgængelig nu, giver et dybt indblik i designets elektromagnetiske behaviour og giver desuden designtips.

Få styr på støjen

Applikationsnoten forklarer støjmålingerne fra referencedesignet og sammenligner målingerne med standard-grænseværdier. Hvis et efterfølgende anvendt produkt med et PoE-interface får større dimensioner – ellers hvis sekundærsiden bliver jordet – så vil yderligere filtrering være nødvendig for den ledningsbårne støjemission. Man vil se, at både ledningsbåren og udstrålet emission bliver domineret af den isolerede konverter, mens emissionen fra det digitale kredsløb er forsvindende lille.

App Note foreslår et 'ø-koncept' for at reducere emission fra konverteren, hvorved interferens fra den isolerede switch-regulator er bedre styret.

Ud over at beskrive referencedesignet viser noten også de underliggende EMC-betragtninger bag PoE: EMC-test setup’et, driftsparametre, betydningen af spænding på output, output-filter, påvirkningen fra forskellige belastningsmodstande, input-filtre, optimering af ledningsbåren emission samt immunitet over for støj.

16/2 2024

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder