Power, strømforsyning, EMC/ESD

 

Materialer til afkøling og effektiv afledning af varme

Materialer til afkøling og effektiv afledning af varme

RS Components introducerer brugervenligt og fleksibelt varmehåndteringsmateriale fra Panasonic, der giver fremragende termisk beskyttelse og supplerende afkøling af f.eks. IGBT'er og strømforsyninger.

RS Components har introduceret en ny serie af soft-PGS (Pyrolytic Graphite Sheet) varmehåndterigsmateriale fra Panasonic. Materialet giver god termisk beskyttelse i et let brugbart format, der gør det ideelt til varmehåndtering og afkøling i enheder, hvor pladsen er begrænset. Det giver også en ekstra supplerende køling, der giver en bedre beskyttelse, end mere traditionelle metoder. Det betyder, at materialet kan bruges i mange industrier og i enhver temperaturfølsom enhed, og det kan især bruges i lukkede eller afgrænsede områder.


De ultra-tynde og bløde PGS-ark, som kun er 200 µm tykke, gør dem nemme at bruge som termiske grænsefladematerialer. De er syntetisk fremstillet, og tilbyder høj varmeledningsevne. Arkene er produceret af en meget koncentreret grafit-polymer-film, som skaber et materiale, der er fleksibelt og let kan tilskæres til skræddersyede former.

Materialet har også fremragende varmeresistens og pålidelighed, hvilket kan øge levetiden og sikre bedre ydeevne af forskellige komponenter i strømmoduler. Da soft-PGS kan komprimeres til 40 %, er den især ideel til væsentlig nedsættelse af den termiske modstand mellem en køleribbe og et IGBT-modul.

Da materialet desuden kan trykkes meget sammen, er det muligt at reducere den termiske modstand, og det giver et mere passende alternativ til ujævne overflader sammenlignet med almindelig PGS. Den komprimerbare soft-PGS-grafitserie fås i et stort udvalg af størrelser og pakninger. Spænder fra dimensioner, som f.eks. 24 x 37 mm eller 180 x 180 mm og helt op til 140 x 308 mm. Materialet findes også i små pakkestørrelser og producentpakkemængder (MPQ) for at imødekomme udviklings- og præproduktionskrav.

dk.rs-online.com
5/8 2017
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic