Produktion

 

Succesfuldt samarbejde om udvikling og produktion af nye Saphe Drive-trafikalarmerFreddy Sørensen (tv) fra Saphe og Poul Dørup Olesen fra Cre8tek viser de nye Saphe trafikalarmer.

Succesfuldt samarbejde om udvikling og produktion af nye Saphe Drive-trafikalarmer

Sparring og kvalitetsbevidst håndtering har været opskriften på et succesfuldt samarbejde mellem Saphe og Cre8tek, da de nye Saphe Drive-produkter skulle udvikles og produceres.

Saphe er teknologivirksomheden bag landets mest populære trafikalarmer, som 1 ud af 4 danske bilejere har siddende i forruden. Siden starten i 2015 har Saphe lanceret flere nye serier af trafikalarmer, der hver gang har imponeret med nye funktioner og muligheder for de danske bilister. Seneste skud på stammen er Saphe Drive Pro og Saphe Drive Mini, der blandt andet er kendetegnet ved at have farveskærm.

Til udvikling og produktion af de nye trafikalarmer har Saphe fået hjælp af den dansk/kinesiske kontraktproducent, Cre8tek.


CEO og Founder i Saphe, Freddy Sørensen, sammenligner Cre8teks rolle med en bygningskonstruktør:

- Cre8tek er supergode i designfasen i forhold til, hvordan vi får trafikalarmerne til at virke for brugeren, og hvordan vi gør dem lettere at samle i produktionen. Vores designere svarer til arkitekten, der tegner huset, hvorefter Cre8tek er konstruktøren, der færdigbygger huset ud fra tegningerne. De er meget omhyggelige omkring, at kvaliteten skal være i orden.

Forståelse af den danske kultur er nøglen

Hvis en international leverandør ikke forstår den danske eller europæiske kultur, kan det skabe misforståelser. Cre8tek har skabt en EMS-virksomhed, som imødekommer udfordringen ved både at have dansk og kinesisk islæt.

Cre8tek har egen fabrik i Kina og et lokalt supportteam i Danmark. Ejerkredsen er fordelt i begge lande. Forretningsmodellen bygger på en one-stop-shop-filosofi, hvor kunden kan kommunikere direkte med Cre8teks design- og udviklingsteam i Kina og samtidig få support fra teamet i Hjørring.

Freddy Sørensen fremhæver også følgende, da han nævner nogle fordele ved samarbejdet:

- Det er virkelig den gode rådgivning. Pei - som sidder i Kina og er medejer - har arbejdet i Nordjylland og har en god forståelse af den danske kultur. Du har også Poul (Dansk CEO), som sidder herhjemme. Det er et stort et plus, fortæller Freddy Sørensen, der også nævner de ugentlige video-statusmøder som en fordel i kommunikationen.

Long-term-partnerskab

Spørger man Cre8teks danske CEO, Poul Dørup Olesen, er Cre8tek mere end klar til at videreudvikle samarbejdet:

- Vi har et supergodt samarbejde med Saphe, og vi er stolte over, at vi sammen med Saphe er med til at skabe IoT-produkter, der kan gavne mange mennesker. Saphe Drive Pro og Saphe Drive Mini er 'state of the art' inden for trafikalarmer - blandt andet på grund af et meget informativt og flot farvedisplay. Vi betragter Saphe som en long-term-partner. Deres innovative tilgang - kombineret med vores solide erfaring inden for udvikling og produktion af pålidelige elektronikprodukter - er en god basis for, at vi kan videreudvikle samarbejdet omkring fremtidige produkter, supplerer Poul Dørup Olesen.

Saphe har netop rundet den første million af solgte trafikalarmer og er kommet nærmere målet om at blive Nordeuropas foretrukne selskab for trafiksikkerhed og mobilitet.

10/3 2022
Produktlinks
Find din leverandør:

kabelkonfektionering

Mekanikløsninger

Tilføj dit firma

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder