Video & Audio

 

Bang & Olufsen lancerer ny tophøjttaler

Bang & Olufsen lancerer ny tophøjttaler

Som et direkte spin-off af den fuldstændig kompromisløse og meget roste BeoLab 90 højttaler introducerer Bang & Olufsen nu BeoLab 50.

Den netop introducere BeoLab 50 er den første højttaler, der udspringer direkte fra Bang & Olufsens prestigefulde og banebrydende BeoLab 90, som har sat helt nye standarder for high-end-højttalere. BeoLab 50 kan takke den kompromisløse akustiske forskning og teknologiske udvikling bag BeoLab 90 for sin ekstraordinære performance, og den deler flere funktioner med denne bredt anerkendte milepæl inden for lyd.

Den nye BeoLab 50 leverer en helt exceptionel lydoplevelse takket være sit unikke design og sine innovative lydstyringsteknologier, som sætter ind, når der er behov for det. Højttalerens markante udseende afspejler de anvendte teknologier og passer elegant ind i enhver indretning, understreger Bang & Olufsen i en pressemeddelelse.


BeoLab 50 er slank og høj og har afrundede, bløde linjer og synlige kanter. Med sine polerede aluminiumsoverflader og egetræslameller deler den en række træk med andre af Bang & Olufsens nyere produkter.

Den nederste del af højttaleren er designet til visuelt at løfte højttaleren op fra gulvet, så den får et let og klart visuelt udtryk.

- BeoLab 50 er en imponerende, men stadig let, raffineret og afbalanceret højttaler med et relativt lille fodaftryk. Det er derfor let at få plads til den i hjemmet, siger André Poulheim, som står bag designet.

Avanceret lydtilpasning
 
BeoLab 50 er som BeoLab 90 udstyret med den banebrydende Active Room Compensation teknologi. Ved hjælp af en ekstern mikrofon måler BeoLab 50 de fysiske akustiske omgivelser og danner på baggrund af disse data specialtilpassede kompensationsfiltre, som optimerer lyden i de foretrukne lyttepositioner eller i hele rummet.

Bang & Olufsens helt egen Acoustic Lens Technology styrer spredningen af de højere frekvenser fra højttalerens top. Linsen spreder lyden via Beam Width Control i enten 180-grader – ideelt ved sociale sammenkomster eller film – eller i lydtilstanden Narrow, hvor lyden orienteres mod et dedikeret 'sweet-spot'.

Når BeoLab 50 tændes, løftes linsen elegant og kontrolleret fra sit diskret oplyste skjul på toppen af højttaleren.

Robust trådløse audio med WiSA teknologi

BeoLab 50 kan betjenes via Bang & Olufsen appen. Fra appen er det også muligt at oprette og gemme forskellige lyttepositioner, som man kan vælge afhængigt af ens præferencer og aktuelle lytteposition.

Et sæt BeoLab 50’ere forbindes indbyrdes via Digital Power Link i en master-slave-konfiguration. De forskellige lydkilder sluttes til på master-højttalerens omfattende tilslutningspanel. Som et supplement til den kablede forbindelse er højttaleren desuden udstyret med trådløs multikanalsstreaming, som er baseret på den meget driftssikre og robuste WiSA-teknologi.

BeoLab 50 er naturligvis en aktiv højttaler, der er forsynet med hele syv 300 watts custom designede ICEpower amplifiere (samlet 2100 W). Den fås i udvalgte Bang & Olufsen butikker verden over her i august måned. Vejledende udsalgspris i Danmark er 99.995 DKK per stk.

9/8 2017
Produktlinks
Find din leverandør:

Audio Class D chips

Audio Codecs

Machine Vision

Video test and monitoring syst

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic