
60 watt fra alle verdens stikkontakter
Craftec-agenturet, Phihong, står bag udvikling af en globalt anvendelig AC/DC-forsyning, PSA60, der gør det muligt for OEM-firmaer at købe en ekstern 60W-forsyning, som passer til enhver stikkontakt.
Med den stadigt mere omfattende globalisering kan man som elektronikproducent komme i den situation, at der er interesse for et givent produkt på mange forskellige markeder med lige så forskellige forsyningsnet.
Det stiller krav om strømforsyninger, der kan bruges i flere regioners forsyningsnet, hvilket typisk løses med en alsidig, ekstern strømforsyning, som kan pakkes individuelt til de enkelte markeder.
Normalt har disse forsyninger haft en yderst begrænset ydelse, og det minimerer selvfølgelig udbredelsen af de simple, men effektive forsyninger, der blot sættes i en stikkontakt. Det er ikke i geografisk forstand, selvfølgelig, men snarere med henblik på applikationerne, der i stigende grad trækker stadigt større effekter – trods alle gode intentioner om det modsatte.
Forsyningsproducenten Phihong har udviklet en kompakt AC/DC wall-plug forsyning, der med de udskiftelige plugs, kan indsættes globalt i alle verdens stikkontakter og forsyningsnet. Samtidigt er den nye PSA60-forsyning, den eneste af sin slags med en nominel effekt på hele 60 watt, hvilket gør at den vil kunne benyttes af en lang række elektriske og elektroniske apparater.
PSA60 leveres med output-spændinger på 12, 24 og 56VDC og forsyningen sker fra spændinger mellem 90 og 265VAC ved frekvenser mellem 47 og 63Hz. Forsyningerne er bygget til at kunne fungere ubelastet, og maksimal ripplestrøm er ved fuldlast mindre end 1,5 procent af den nominelle output-spænding.
Forsyningen er tiltænkt utallige traditionelle forbruger-, gaming, computer- og SOHO-applikationer (small office, home office), og forsyningerne er udstyret med kortslutningsbeskyttelse, hvad der er betryggende for forsyninger med så høj en nominel effekt, som tilfældet er for PSA60-serien.
De ydre dimensioner er 103mm x 66mm x 40mm og kapslingen er afrundet og ’håndvenlig’. Med en samlet vægt på under 270 gram er PSA60 ikke hård ved stikkontakterne, og man tilpasser PSA60 til de enkelte markeder med regionalt tilpassede stikben, som blot klikkes på forsyningen.
Den robuste løsning fra Phihong er støjcertificeret i henhold til klasse B, og den operative temperatur er på mellem 0 og 40°C, hvilket sammen med et tomgangstab på mindre end 0,3W samt en EISA-kompatibilitet understreger forsyningens anvendelse i primært forbrugerorienterede miljøer.
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
web: www.craftec.info
Relaterede nyheder
- • Ny 600V IGBT platform
- • Würth Elektronik på vej med transformerkomponenter til trådløs opladning
- • Lattice introducerer helt ny power management arkitektur
- • Gate driver optokobler til krævende applikationer
- • Mouser og TDK-Lambda indgår global distributionsaftale
- • Infineon lancerer banebrydende 1200V SiC JFET familie
- • Vox Power - nu med flere output
- • Ny serie af 500V CoolMOS produkter
- • Ny driver til stepmotorer
- • Peregrine er klar med de første power management produkter
- • Op til 6kV fra blot 1,7 kubikcentimeter
- • Støjsvag spændingsregulator til krævende applikationer
- • 400 hurtige watt til medicoformål
- • Nye godkendelser for strømforsyninger muliggør anvendelse i farlige zoner
- • 600V driver IC'ere til motorapplikationer
Seneste nyheder
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • AMD Embedded G-Series undestøtter Windows RTOS
- • Ny 600V IGBT platform
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Renesas hos RS
- • Würth Elektronik på vej med transformerkomponenter til trådløs opladning
- • Segger Microcontroller hos Farnell
- • I/Q demulator med ultrabred båndbredde
- • Nyt kompakt COM modul fra VIA
- • Low-cost fugtigheds- og temperatursensor
- • Brüel & Kjær og Agilent samarbejder om 'voice-over-LTE' testsystemer
- • Digi-Key åbner teknologiforum på dansk hjemmeside
- • Interkonnekteringsystem understøtter 28 Gbit/s datatransmission
- • Lattice introducerer helt ny power management arkitektur
- • Første LED-controller med konstant effektregulering
- • Micron udvikler DDR4 DRAM-modul
- • Aktivt kabel til Thunderbolt løsninger
- • Microsoft vil være med til at nedbryde 'memory-muren'
- • Opkoblere med lavt effektforbrug
- • Gate driver optokobler til krævende applikationer
- • Piezoelektriske MEMS oscillatorer med ultralav jitter
- • Svensk institut tilbyder højspændings-impulstest
- • Mouser og TDK-Lambda indgår global distributionsaftale