Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv31/10 2011 kl. 16:44
Send til en ven

Millionordre til RECAB

RECAB har modtaget ordre til en værdi af 1,3 millioner danske kroner fra stor forsvarsvirksomhed.

RECAB har modtaget ordre til en værdi af 1,3 millioner danske kroner fra stor forsvarsvirksomhed i Skandinavien. Firmaet skal levere såkaldte COTS - Custom Of The Shelf systemer, som er indlejrede i kundens løsning.

Den tekniske løsning er baseret på server blades og high speed Ethernet switche, som er integrerede i kompakte og robuste industrielle systemer. RECAB skal designe, integrere og teste de komplette systemer i virksomhedens ISO9001 certificerede Integration Centre. Standardprodukter fra RECAB’s nøgleleverandører er en del af løsningen, hvilket er med til at minimere leveringstiden og reducere udviklingsomkostningerne for kunden.


- Vi er meget tilfredse med den tillid, kunderne har til RECAB’s evne til at levere avancerede computerløsninger. Vi har arbejdet tæt sammen med denne kunde i mange år, og ordren er esultatet af et godt 'Team Play' mellem vores kunde, vores nøgleleverandører og RECAB, siger Brian Ulskov Sørensen, Country Manager Danmark.

COTS – Custom-Of-The-Shelf er et varemærke registreret og ejet af RECAB. Traditionelt kan kunder vælge mellem standard COTS eller fuldt tilpassede løsninger. Som et supplement tilbyder RECAB COTS løsninger, hvor man genbruger eksisterende platforme og byggestene fra globale producenter og tilpasser dem kundernes applikationer. På den måde reduceres risiko og time-to-market, ligesom udviklings- og konsulentomkostninger kan sænkes.

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063