Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv22/11 2011 kl. 11:18
Send til en ven

S-togspassagere kan nu betale med mobilen

S-togspassagerer i København kan nu købe slik, sodavand og anden snack til togturen - og betale med mobiltelefonen.

Danske togpassagerer har for længst taget mobilbilletter til sig. Men nu er turen også kommet til mere fysiske produkter, som slik, sodavand og andre småkøb.

- Det er lige så simpelt, som at købe en togbillet med en sms. Hver automat har et ID-navn, som du sender i en sms til 1404 sammen med information om, hvilket beløb du vil købe for. Og få sekunder efter har du en kredit på det ønskede beløb lige til at købe cola eller Matador Mix for, forklarer Allan Christiansen, der er salgsdirektør i TDC Wholesale.


Automaterne med mulighed for mobilbetaling - såkaldte vendingautomater - er et pilotprojekt, der i første omgang kører på fire københavnske S-togsstationer; Vesterport, Østerport, Dybbølsbro og Hellerup, der tilsammen har en daglig gennemstrøm på mere end 70.000 passagerer.

Erfaringerne fra pilotprojektet vil senere blive brugt til at udbrede S-togspassagerernes muligheder for mobilbetaling på flere stationer i københavnsområdet. Ganske som med mobilbilletter sker betalingen via kundens telefonregning med en såkaldt premium-sms.

- Teknologien er på plads. Nu skal vi have testet, hvilken værdi det giver for danske mobilbrugere. Det er den hidtil største test af mulighederne for at købe fysiske produkter med mobilen, vi har set i Danmark, fortæller Allan Christiansen.

Større sikkerhed og mindre hærværk

Allan Christiansen ser store perspektiver i, at det bliver muligt at købe stadigt flere forskellige typer af også fysiske varer bare ved at sende en sms.

- Brugervenligheden er selvfølgelig åbenlys ved at betale med mobilen, som man jo altid har med sig. Man slipper dermed for at stå og fumle med mønter og lige penge. Det er en kæmpe gevinst for forbrugeren. Men der er også et sikkerhedsaspekt, da motivet for tyveri, svindel og hærværk mod automaterne simpelthen elimineres, når der ikke længere er kontanter at stjæle, forklarer Allan Christiansen.

Han forudser, at det kun er et spørgsmål om tid, før mobilbetaling af produkter, slår bredt i gennem og bliver mere almindeligt end de køb, vi i dag traditionelt foretager med møntindkast.

Pilotprojektet er et samarbejde mellem TDC, vendingfirmaerne Selecta og Mobivending samt DSB S-tog og Ericsson.

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063