Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv9/1 2012 kl. 10:41
Send til en ven

Ultrakompakt spændingsregulator til embedded applikationer

Enpirions betegner firmaet nye spændingsregulator - der introduceres gennem Avnet Abacus - som industriens hidtil mindste.

Avnet Abacus lancerer nu EN5339 fra Enpirion, der markedsfører EN5339 som industriens hidtil mindste 3A spændingsregulator. EN5339 er beregnet til embeddede applikationer, der med fordel kan forsynes med point-of-load regulator. Den integrerer både controller, power MOSFET, kompenseringsnetværk og induktor, hvilket resulterer i en meget kompakt løsning, der kan reducere designtiden markant i forhold til en konventionel DC-DC konverter løsning.

EN5339 imødekommer kravene fra embeddede, industrielle og lagringsapplikationer, og giver således 20% pladsbesparelse på printet og 40% lavere højde i forhold til Enpirions hidtidige 3A produkter. Med en størrelse på 55mm2 og højde på bare 1,1mm, er EN5339 specielt egnet til COM-moduler (Computer-On-Module), hvor der stilles krav om en kompakt løsning, som kan monteres på printets underside. Desuden er regulatoren velegnet til udstyr, som er baseret på formfaktorer som feks. Ultra COM Express, PC104, Qseven, ATCA Advanced Mezzanine

Cards (AMC) og Compact PCI.

- En hardware ingeniør hos en ledende europæisk producent af embeddede computere fortalte mig, at den største udfordring i designet var at få plads til både processorerne og diskrete spændingsregulatorer på det samme kort. Enpirion SoC (system-on-chip) kræver færre design trin, hvilket giver en meget optimeret design cyklus. Der er endvidere fuldt validerede og afprøvede PCB layout og design filer tilgængelige, forklarer Mark Cieri, der er chef for marketing og forretningsudvikling hos Enpirion.

N5339 har desuden lav ripple (6mV) og EMI, hvilket eliminerer behovet for eksterne filtre, mens regulatorens termiske konstruktion eliminerer behovet for køling. 

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063