Kontron lancerer nye industriservere
Kontron lancerer KISS 4U PCI761 industriserver med Intel Core i3/i5/i7 processor og 12 udvidelsesslots.
Kontron har udvidet sin voksende familie af robuste og ekstremt lydsvage KISS industriservere med endnu en version, benævnt Kontron Industrial Silent Server KISS 4U PCI761.
Den nye 4U rackmonterbare server med 64-bit Intel Core i3/i5/i7 processor og langtidstilgængelighed kombinerer en fremragende performancedensitet og en ekstrem høj fleksibilitet via 12 udvidelsesslots. Applikationsudviklere vil nyde godt af den nye fleksible serverplatform, der kan konfigureres med et bredt spektrum af kosteffektive ATX standardkomponenter, som passer til de individuelle applikationskrav.
Den nye Kontron KISS 4U PCI761 rackmonterbare server udmærker sig ved en bred processorskalérbarhed, fra en Intel Core i3 processor til en Intel Core i7 processor, med op til fire 2,8 GHz processorkerner og en memorykapacitet på op til 8 GB DDR3-1333 RAM.
Industriserveren integrerer også et PICMG 1.3 backplane, som kan udstyres med op til 12 full-size PCI- og PCI Express udvidelseskort til kundespecificerede I/O-designs. Disse features gør Kontron KISS 4U PCI761 serveren til den ideelle basisplatform til en bred vifte af applikationer, inkl. asynkrone real-time applikationer inden for måle- og testteknologi, billedbehandling og proceskontrol, som nyder godt af den maksimale serverperformance og båndbredde.
Industrielle automationsapplikationer nyder også godt af serverens udvidede featuresæt, f.eks. i kontrolrum og kontrolcentre, hvor serveren kan anvendes med flere grafikkort i multi-display installationer. Kontron KISS 4U PCI761 er endvidere velegnet til GPGPU (General Purpose computing on Graphics Processing Units) løsninger inden for medico- og militærteknologi samt til simuleringsapplikationer og high-end audioprocessering.
Det integrerede Kontron PICMG 1.3 systemværtsboard PCI-761 udmærker sig ved en høj MTBF (Mean-Time Between Failures) på ca. 100.000 timer, som sikrer lave vedligeholdelsesomkostninger og en høj pålidelighed. Endvidere gør serverens omfattende management- og sikkerhedsfunktioner, der er baseret på Intel Active Management Technology (Intel AMT) med et TPM-modul (Trusted Platform Module) fjernadministration til en let opgave.
Med Intel AMT 6.0 teknologi kan opgaver som f.eks. operativsystem-installation og -vedligeholdelse, BIOS konfigurering og hardwarediagnostik udføres fra et fjertliggende sted og netværksbaseret, uden ekstra fjernvedligeholdelseshardware. Med Intel Trusted Execution Technology (Intel TXT) og det indbyggede TPM-modul sikrer Kontron KISS 4U PCI-761 serveren også et højt systemsikkerhedsniveau, f.eks. via hardwarekryptering af al transmitteret data.
Kontron's KISS servere har en højere miljømæssig robusthed end konventionelle servere med deres høje modstandsdygtighed overfor chok- og vibrationspåvirkninger og et arbejdstemperaturområde fra 0°C til 55°C. KISS serverne er også modstandsdygtige overfor fugtpåvirkninger på 10-95% på grund af deres IP20-beskyttede front (optionelt IP52).
Designere nyder også godt af KISS servernes høje design- og produktionskvalitetsniveau, en høj MTBF og mange brugervenlige administrationsmuligheder, der altsammen bidrager til lave TCO-omkostninger (Total Cost of Ownership). Serversystemerne har en langtidstilgængelighed for identiske systemkonfigurationer, hvilket betyder, at servicering af systemet er enklere og at industrispecifikke certificeringer kun skal udføres én gang i hele produktets livscyklus.
Featuresættet i detaljer
Kontron Industrial Silent Server KISS 4U PCI761 kan udstyres med en slagkraftig processorkraft i form af enten en Intel Core i3-540 (3,06 GHz) processor, en Intel Core i5-660 (3,33 GHz) processor eller en Intel Core i7-860 (2,8 GHz) processor og en memorykapacitet på op til 8 GB DDR3 SDRAM.
Serveren er endvidere forsynet med alsidige udvidelsesmuligheder via to forskellige backplanekonfigurationer: Enten 7 x 32-bit PCI full-size slots plus 4 x PCIe x1 slots og 1 x PCIe x16 slot - eller 3 x 32-bit PCI full-size slots plus 4 x PCIe x1 slots, 4 x PCIe x4 slots og 1 x PCIe x16 slot.
Disse righoldige I/O muligheder giver designere mulighed for at anvende flere udvidelsesboards med forskellige bussystemer i parallel, hvilket forenkler den samlede systemkonfiguration. Serveren er endvidere udstyret med interfaces til 2 x Gigabit Ethernet porte, 12 x USB 2.0 porte (2 x front, 4 x bagside, 6 x pinheader) og 2 x COM porte (1 x RS232/422/485, 1 x RS232), hvilket sikrer en høj konnektivitet uden behov for at anvende ekstra udvidelser. Det store udvalg af interfaces afrundes af video- (DVI-D, VGA) og audio-porte (mic-in, line-in, line-out) og PS/2 porte til mus og tastatur.
Datalagringsudstyr kan tilsluttes via seks SATA 2.0 interfaces med on-board RAID 0/1/5/10 support til specielle sikkerhedskrav og redundant datalagring. Tre 5,25 bays, et 3,5 bay samt et såkaldt slim-bay (5,25 bredt, 3,5 højt) giver tilstrækkelig med plads til chok- og vibrationsbeskyttede harddiske og harddisksystemer som f.eks. Kontron KISS DA serien og DVD-drev, eller det optionelle Kontron harddisk subsystem KISS Stor med indbygget RAID 0, 1, 5 og 10 funktionalitet.
Den nye Kontron Industrial Silent Server KISS 4U PCI761 er CE-certificeret og UL-godkendt. Serveren er valideret til operativsystemerne Red Hat Linux, Windows XP og Windows 7 (32-bit og 64-bit versionerne) og kan leveres direkte fra lager som et standardsystem eller kan konfigureres til at imødekomme kundespecifikke krav, testet som et komplet system og leveret som en uafhængigt certificeret løsning
Relaterede nyheder
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Box med display
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Nyt kompakt COM modul fra VIA
- • Nye COM Express moduler med Atom E620/E680
- • Udviklingsplatform til motorstyringer
- • Texim i Danmark er ny Aaeon distributør
- • COM Express type 6 moduler med nyeste Intel Core processorer
- • Ny generation af analoge front-ends til energimåling
- • Mouser lagerfører nyt Android udviklingskit
- • Motherboard med AMD Fusion APU'er
- • VIA lancerer første QSeven modul
- • Industriel touchdisplay med optisk bonding-teknologi
- • Ny funktioner til den Arduino-inspirerede Vinco platform
- • Pico-ITX motherboard med dual-core ARM Cortex A9 processor
Seneste nyheder
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • HDMI bridge-IC strømliner HD-konnektiviteten
- • Box med display
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • AMD Embedded G-Series undestøtter Windows RTOS
- • Ny 600V IGBT platform
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Renesas hos RS