Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv3/8 2011 kl. 15:15
Send til en ven

B&O høster idéer fra unge talenter

Bang & Olufsen var i juli måned vært for en elitesommerskole for Europas skarpeste ingeniør- og designtalenter. Nye koncepter er blevet udviklet.

En skihjelm med indbygget lyd og en fjernbetjening, hvor man ikke behøver at tage handskerne af for at skifte nummer eller skrue ned for lyden. En solcelledrevet mobiloplader med gode højttalere– lige til at stikke i lommen på trekking-turen, hvor der er langt til strømstikket.

Det er bare nogle af de idéer, de studerende har pustet liv i på sommerskolen Innovation Camp, som for fjerde år i træk arrangeres af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med Bang & Olufsen.

De unge talenter har udviklet i alt seks forslag til nye koncepter, der er rettet mod unge forbrugere, og de er først og fremmest karakteriserede ved at være nemme at transportere og bruge, mens man er aktiv eller uden for hjemmet. Bang & Olufsen søger muligvis patent på et af konceptforslagene, som af kommercielle årsager skal hemmeligholdes nogle år endnu. 

- Der er en af idéerne fra Innovation Camp, som er meget nyskabende og falder særligt godt i tråd med Bang & Olufsens portefølje. Vi overvejer derfor at søge et patent. Vi kan endnu ikke afsløre produkttypen, og vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om det på et tidspunkt bliver en del af vores sortiment, forklarer Søren Bech, forskningschef ved Bang & Olufsen.

Det er ikke første gang, Bang & Olufsen har søgt om patent på en sommerskoleidé. De unge studerende er en vigtig kilde til inspiration for virksomheden.

- En virksomhed som vores lever af gode idéer, og det er meget værdifuldt for os, at vi har adgang til nogle af Europas mest talentfulde studerende. Innovation Camp danner ramme om et unikt kreativt og innovativt miljø, hvor vi kan være i nærkontakt med de unge og involvere dem i arbejdet med at udvikle nye koncepter rettet mod den målgruppe, de selv er en del af, siger Tue Mantoni, administrerende direktør i Bang & Olufsen.

Det er fjerde gang, Ingeniørhøjskolen i Århus og Bang & Olufsen rekrutterer Europas bedste studerende til sommerskolen Innovation Camp i Struer.

Forrige12345678910111213141516
17181920Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063