Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv1/11 2011 kl. 14:24
Send til en ven

Comeback til HPI Electronics

HPI Electronics er blevet overtaget af Nordica Capital Partners, og produktionen startes nu op igen under ledelse af firmaets tidligere adm. direktør, Gert Nielsen.

Efter HPI Electronics’ konkurs i september måned kommer der nu atter fuld gang i produktionen i Korsør. En stor del af selskabets tidligere ca. 75 medarbejdere vil blive genansat.

Baggrunden er at kapitalfonden, Nordica Capital Partners, pr. 1. november 2011 har overtaget virksomheden, som videreføres under ledelse af selskabets hidtidige administrerende direktør, Gert Nielsen samt ny finansdirektør, Søren Jonasen.

HPI Electronics forventes at komme godt fra start, baseret på en stor kundekreds, en betydelig ordremasse og en ny ambitiøs udviklingsplan.


- Det bliver skønt igen at få hjulene i sving. Vi har her i Korsør en af verdens mest højteknologiske fabrikker indenfor printteknologi og kan uden tvivl matche både pris og kvalitet set i forhold til hvad der kan produceres i østen. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med vor loyale kundekreds, som under hele konkursforløbet har givet os en fantastisk support for at få virksomheden på højkant igen, siger adm. Direktør for HPI Electronics, Gert Nielsen i en pressemeddelelse.

Adm. Direktør for Nordica Capital Partners, Mogens Kjær udbygger:
- Vi ser frem til at være det kapitalmæssige grundlag for en videre udvikling af HPI Electronics’ aktiviteter i Danmark. Vi tror, at vi med købet har taget et vigtigt skridt i retning af en succesfuld udvikling af denne virksomhed.

Forrige12345678910111213141516
17181920Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063