Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv10/6 2010 kl. 13:40
Send til en ven

DTU og LEGO samarbejder om 'intelligente' klodser

DTU og LEGO samarbejder om udvikling af 'playware' teknologi, der dækker over hardware og software, der 'skaber' leg gennem udnyttelse af moderne kunstig intelligens, robotteknologi og legekulturforståelse.

I fremtiden kan LEGO klodsen indeholde højteknologi, som skaber ny leg og læring. Sammen med Center for Playware ved DTU/DPU og Advance vil LEGO Koncernen udvikle såkaldt modulær playware teknologi. Playware er intelligent hardware og software, der skaber leg gennem udnyttelse af moderne kunstig intelligens, robotteknologi og legekulturforståelse.

Projektet vil undersøge nye muligheder for at understøtte børns udvikling gennem legen. Der vil blive trukket på grundforskning i leg, kunstig intelligens og robotteknologi til at opnå ny viden om, hvordan børn lærer gennem legen, og dermed kan projektet skabe grundlaget for helt nye udgaver af den verdenskendte LEGO klods.


- Det er LEGO Koncernens vision at være med til at skabe fremtidens legematerialer. Vi ser dette samarbejde med Center for Playware ved DTU/DPU som en af de spændende veje til at skabe fremtiden, og vi glæder os meget til at komme i gang med projektet.Det er vigtigt for os, at teknologien ikke bruges for teknologiens skyld, men for at give børnene nye muligheder for at lære og lege på en sjov og udviklende måde. Med børnene som udgangspunkt får vi nu helt ny viden om samspillet mellem teknologi og bruger, siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør for LEGO Koncernen.

Leder af projektet bliver Professor Henrik Hautop Lund fra Center for Playware, DTU/DPU forklarer:

- Det tværvidenskabelige projekt vil benytte viden om, hvordan brugere bringes i en legende tilstand, til at udvikle en ny intelligent teknologi, kaldet modulær playware teknologi. Specielt vil vi udvikle en teknologi, som gør, at modulopbygget legetøj automatisk tilpasser sig til den enkelte bruger. Konkret kan man forestille sig, at vi kan gøre nogle af LEGO klodserne ’intelligente’, så de reagerer med lyd, lys og bevægelser, så snart de sættes sammen – vel at mærke med en reaktion, der er tilpasset brugeren, og som motiverer til leg.”

Den adaptive teknologi skaber højt motiverende teknologiske produkter, specielt i form af fremtidigt legetøj, men vil også give forskerne en grundvidenskabelig indsigt, som senere vil kunne udnyttes inden for andre områder som f.eks. velfærdsteknologi.

Projektet Modulær Playware Teknologi gennemføres over 3 år i samarbejde mellem LEGO Koncernen, Center for Playware DTU/DPU og Advance og har et budget på 18 millioner kr., hvoraf halvdelen er støtte fra Højteknologifonden.

Forrige12345678910111213141516
17181920Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063