
Energiforskning fører direkte til eksport
Elektronik et centralt element i flere af nominerede projekter til årets ELFORSK PRIS.
Det blev et projekt om et helt nyudviklet ventilationssystem til svinestalde, som løb af med hovedprisen, da ELFORSK, Dansk Energi’s F&U program, afslørede vinderen af årets ELFORSK PRIS for det mest nytænkende, mest energibesparende og mest anvendelige projekt, der i det forløbne år er fuldført inden for deres ordning.
Projektet udmærker sig – ud over en teknologi, der giver en årlig energibesparelse på 46 % i forhold til nuværende udsugningsprodukter og et betydeligt lavere støjniveau – ved en meget kort tilbagebetalingstid for landmanden (under 3 år). Desuden havde juryen lagt vægt på, at det allerede nu er lykkedes at få prototypen i produktion og klar til markedsføring, hvilket betyder mange nye jobs i Danmark og fornyet ry om dansk teknologi på eksportmarkederne.
Projektleder var Teknologisk Institut i tæt samarbejde med SKOV A/S, som er førende dansk producent på staldventilation, samt en række andre aktører med forstand på energibesparelser og teknologi, som har en vilje til at være med til at producere den nye ventilator og få den bragt ud på markedet. Det er dermed et mønstereksempel på ELFORSKs hovedtanke: At sammensætte og udvikle viden til effektiv energianvendelse – forskning skal ikke bare stå og samle støv på nørdede hylder, resultaterne skal ud over rampen!
Tre andre projekter blev også hædret af juryen – og er på samme måde meget fokuserede på, at nytænkning på energiområdet ikke bare skal udmøntes i velmenende pjecer til befolkningen, men i konkrete produkter eller produktløsninger, der kan gavne både klima og økonomi.
Højkvalitets LED belysning til montrer og emhætter
Det nominerede projekt blev rost for at udvikle en ny LED-lyskilde til anvendelse i dels museums- og forretningsmontrer, dels i emhætter - med en lyskvalitet, der absolut kan matche tidligere benyttede gløde- og halogenlyskilder.
Projektet, der blev ledet af DTU Fotonik, er lykkedes med en LED lyskilde, som både kan matche kvaliteten af eksisterende pinolglødepærer – og samtidig har en energieffektivitet, der er 5 gange så god. Denne er bl.a. med stor succes implementeret i skatkammeret på Rosenborg. Den nye lyskilde er også brugt til smykkemontrer hos guldsmed Ole Lynggaard Copenhagen.
Projektet har desuden udviklet en LED lyskilde til emhætter, som er blevet implementeret i en emhætte fra Thermex – igen med en betydelig energibesparelse til følge. Faktisk 31 % i forhold til en konventionel halogenspot.
Solcelledrevne hæve-sænkeborde
Projektets oprindelige titel er 'Den CO2 neutrale arbejdsplads', fordi projektledelsen ønskede at undersøge muligheden for at benytte solceller i lowlight conditions (dvs. indendørs) til at energieffektivisere elektroniske komponenter – ikke mindst dem med et stort og ofte uerkendt standbyforbrug.
Igennem flere projektfaser lykkedes det Faktor 3, som hele tiden har været projektleder i et entusiastisk samarbejde med Montana Group, LINAK og DTU Fotonik, at producere 3 endelige designs af hæve-sænkeborde med integrerede solceller, som kan dække bordenes standbyforbrug.
Desuden har projektet opnået betydelig viden og kompetence inden for anvendelse af solceller indendørs – også til en lang række andre elektrificerede produkter, som kan skabe danske arbejdspladser og eksport. Det har også vakt opsigt internationalt.
Værktøj til miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af fjernkølingsløsninger
Her er tale om et værktøj, som allerede er testet med lovende resultater på Københavns Energis fjernkølingscentral i Indre København, der åbner i juni. Fjernkøling er jo en miljøvenlig forsyningsløsning til fremtidige byggerier, hvor køling ofte repræsenterer en større udgift end varme, fordi vi er blevet så dygtige til at isolere og tætne selve byggeriet.
I dette projekt er der udviklet et brugbart værktøj for rådgiverbranchen, som kan medvirke til at skabe et gennembrud for fjernkøling – bl.a. ved at kvantificere potentialet for reduktion af energi og CO2 i et fjernkølingsprojekt. Og dermed prissætte energi- og miljøgevinsten for kunden.
Fjernkøling kan være en overordentlig miljøvenlig forsyningsløsning fremover – med mulighed for at tilgodese det fleksible energiforbrug og nettets vedvarende energitilbud.
Relaterede nyheder
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Microsoft vil være med til at nedbryde 'memory-muren'
- • Hjertesensorer integreres i et 'armbåndur'
- • ARM Cortex-A9 test chip bryder 3GHz barrieren
- • Widex nomineret for banebrydende opfindelse
- • EnOcean vil have fokus på energy-harvesting i uddannelsesmiljøerne
- • Tre kineiske mobilproducenter rykker ind på top-10 listen
- • Top-applikationer for 'tingenes internet'
- • Ministerbesøg på HPI
Seneste nyheder
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • HDMI bridge-IC strømliner HD-konnektiviteten
- • Box med display
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • AMD Embedded G-Series undestøtter Windows RTOS
- • Ny 600V IGBT platform
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Renesas hos RS