
Intelligent dragt skal hjælpe ældre
Studerende fra Aarhus School of Engineering har udviklet en intelligent dragt til ældre. Den skal gøre det nemmere at følge helbredstilstanden hos gamle og svage i eget hjem.
- Fremtidens tøj er intelligent. Det kan tænke selv og hjælpe med at gøre livet trygt for mange ældre, der ellers ville have brug for massiv personlig overvågning eller døgnpleje, siger Claus Andersen fra Aarhus School of Engineering. Snart kan han kalde sig civilingeniør med speciale i intelligente sensorer til kroppen.
Han har i løbet af det seneste års tid udviklet en dragt med indbyggede sensorer, der kan måle for eksempel blodsukker, væskebalance og blodtryk hos den ældre.
- Tanken er, at dragten for eksempel registrer lavt blodsukker og samtidig sender besked til en insulinpumpe om kroppens behov. Eller den registrerer, at væskebalancen er dårlig, og samtidig sender den en alarm til den ældre om, at hun skal huske at drikke.
Teknologien bag dragten giver helt nye muligheder for at monitorere den ældres helbred og yde den rette hjælp i tide. De indbyggede sensorer kan kommunikere trådløst med behandlere og plejepersonale.
- I princippet giver det uanede muligheder for at følge den ældres tilstand meget omhyggeligt døgnet rundt. Lægen kan for eksempel via sin computer se virkningen af medicin, og hjemmesygeplejersken kan få en alarm på sin mobiltelefon, hvis dragten registrerer et fald, siger Claus Andersen.
I mange af landets kommuner har politikerne fået øjnene op for potentialet i intelligent tøj.
- Det er en vigtig del af den af den velfærdsteknologiske udvikling, der skal føre til øget tryghed blandt ældre, gøre den enkelte borger mere selvhjulpen samt frigøre kommunale medarbejdere til andre vigtige opgaver for borgerne, vurderer Dorthe Laustsen, rådmand for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune.
- I dag er det ikke spørgsmålet om ja eller nej til velfærdsteknologien, men om hvordan vi udnytter den nye teknologi til at skabe bedre vilkår i hverdagen – både for borgerne og medarbejderne. Det er helt afgørende, at vi inddrager de nye løsninger på borgernes præmisser, siger hun.
Århus Kommune oprettede for knap et år siden et udviklingssekretariat for velfærdsteknologi. Det skal styrke udviklingen af nye teknologiske løsninger, der kan være med til at opretholde et fortsat højt service- og kvalitetsniveau i sundhedssektoren.
Endnu ikke klar til klædeskabet
Der er stadig et stykke vej igen, før de studerendes intelligente dragt kan blive til rigtigt tøj og bruges af ældre i dagligdagen. Deres løsning skal blandt andet videreudvikles, så sensorerne bliver mindre og energiforsyningen til dragten stabil.
- Vi er i gang med at undersøge forskellige metoder til at holde på batteriet. Hvordan skal sensorerne snakke med hinanden, så de forbruger mindst muligt strøm? Det er det, der er den største teknologiske udfordring for alle, der arbejder med teknologi til intelligent tøj, forklarer Claus Andersen.
I øjeblikket tester de studerende blandt andet opladning af sensorer via kroppens bevægelser og sollys.
Relaterede nyheder
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Microsoft vil være med til at nedbryde 'memory-muren'
- • Hjertesensorer integreres i et 'armbåndur'
- • ARM Cortex-A9 test chip bryder 3GHz barrieren
- • Widex nomineret for banebrydende opfindelse
- • EnOcean vil have fokus på energy-harvesting i uddannelsesmiljøerne
- • Tre kineiske mobilproducenter rykker ind på top-10 listen
- • Top-applikationer for 'tingenes internet'
- • Ministerbesøg på HPI
Seneste nyheder
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • HDMI bridge-IC strømliner HD-konnektiviteten
- • Box med display
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • AMD Embedded G-Series undestøtter Windows RTOS
- • Ny 600V IGBT platform
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Renesas hos RS