
Millionstøtte til dansk-kinesisk grundforskning i indlejret software
Danmarks Grundforskningsfond støtter etableringen af et nyt fælles forskningscenter med 15 mio. kroner.
Eksperter fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi får en hovedrolle i et nyt dansk-kinesisk forskningssamarbejde, som skal gøre hverdagens mange software-styrede apparater og systemer mere pålidelige.
Den danske del af projektet ledes af professor Kim Guldstrand Larsen, som er direktør for Aalborg Universitets Center for Indlejrede Software Systemer (CISS). Han har store forventninger til det nye samarbejde, der bygger på en i forvejen stærk dansk position inden for indlejret software:
- Når vi puljer de danske kræfter på det her område, er vi med fremme blandt de bedste i verden. Her får vi via samarbejde med meget dygtige kinesiske forskere mulighed for at komme endnu længere ud med noget, som vi har arbejdet på i dansk og europæisk sammenhæng i en årrække, fortæller Kim Guldstrand Larsen.
Samarbejdet fokuserer på teorien og matematikken bag de intelligente indlejrede software systemer, som vi hver dag møder i stadig flere sammenhænge, uden at vi nødvendigvis er klar over det. Software systemerne styrer mobiltelefonen, billetautomaten på togstationen og den automatiske bom i parkeringshuset.
I fremtidens bolig vil de også overvåge og justere temperatur, varme og lys, og de vil gøre fremtidens biler i stand til at 'snakke' med hinanden om vejens beskaffenhed og den optimale hastighed uden sammenstød.
- Der er en tydelig trend i retning af, at alle de her indlejrede systemer i de enkelte apparater bliver sat til selv at kommunikere med hinanden på kryds og tværs for at finde ud af, hvordan en given opgave bedst kan løses. Systemerne kommer til at indgå i store selv-organiserende netværk, som går under betegnelsen cyber-fysiske systemer. Hvis vi indretter os med endnu flere af den type it-systemer, nytter det ikke, at de fejler. De bliver rygraden i fremtidens samfund, så det er vigtigt, at de er pålidelige, brugbare, effektive, fejltolerante og modstandsdygtige over for hacker-angreb, forklarer Kim Guldstrand Larsen.
Den type udfordringer har han og kollegerne i Center for Indlejrede Software Systemer i forvejen stor erfaring med. Eksempelvis fra et meget konkret arbejde med software til insulinpumper, hvor pålidelighed bogstaveligt talt kan være et spørgsmål om liv og død.
Den fælles dansk-kinesiske satsning, der har får navnet IDEA4CPS, Center for Physical Systems, skal både styrke det teoretiske grundlag og forbedre de praktiske metoder, som bruges til at modellere og analysere cyber-fysiske systemer. Selv om det i udgangspunktet handler om grundforskning, er den store bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond ledsaget af et håb om, at de forskningsmæssige resultater på længere sigt kan medføre en forbedret ingeniørmæssig praksis og en væsentlig højnelse af kvaliteten af de udviklede systemer.
Den kinesiske samarbejdspartner er East China Normal University, og Danmarks Tekniske Universitet ved professor Flemming Nielson er også med i projektet. Dermed er der en klar rød tråd til de forskningsaktiviteter, som AAU og DTU i forvejen samarbejder om i det fælles danske forskningscenter og VKR Centre of Excellence MT-Lab.
Støtten til det nye dansk-kinesiske grundforskningscenter i indlejret software indgår i Danmarks Grundforskningsfonds og den kinesiske forskningsfond NSFC's fælles oprustning inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor der samtidig etableres to andre centre.
Relaterede nyheder
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Microsoft vil være med til at nedbryde 'memory-muren'
- • Hjertesensorer integreres i et 'armbåndur'
- • ARM Cortex-A9 test chip bryder 3GHz barrieren
- • Widex nomineret for banebrydende opfindelse
- • EnOcean vil have fokus på energy-harvesting i uddannelsesmiljøerne
- • Tre kineiske mobilproducenter rykker ind på top-10 listen
- • Top-applikationer for 'tingenes internet'
- • Ministerbesøg på HPI
Seneste nyheder
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • HDMI bridge-IC strømliner HD-konnektiviteten
- • Box med display
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • AMD Embedded G-Series undestøtter Windows RTOS
- • Ny 600V IGBT platform
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Renesas hos RS