Ny forskningsgruppe vil effektivisere sourcing
Forskergruppe på Aalborg Universitet skal i tæt samarbejde med industrivirksomheder undersøge, hvordan man kan effektivisere 'sourcing-funktionen'.
Dansk industri står overfor store udfordringer i disse år. Danske lønninger er høje og det bevirker, at udgifterne til egenproduktion af virksomhedens komponenter bliver høje.
Af samme årsag har mange danske virksomheder de seneste år outsourcet meget af den produktion, der ligger til grund for deres produkter, hvilket betyder, at store summer er flyttet fra virksomheden til virksomhedens underleverandører.
Desværre har mange undladt at forholde sig aktivt til, hvordan samspillet mellem dem og leverandøren skal optimeres. I mange industrier er mellem 75-85 pct. af værdien af slutproduktet leveret af underleverandører, hvorfor en bedre styring rummer et stort potentiale for virksomhedernes konkurrenceevne.
- Området har strategisk betydning for Center for Industriel Produktions fremtidige forskningsprofil og ikke mindst dansk industri. 'Sourcing' og indkøb er et ofte overset område i virksomheden som rummer et stort potentiale for virksomhederne, siger professor, centerleder på Center for Industriel Produktion, John Johansen.
Den globale økonomi gennemgår i disse år en række signifikante forandringer, hvor det ikke længere kun er produktionsopgaver, der bliver outsourcet til eksterne partnere, men ligeledes virksomhedens udviklings- og innovationsaktiviteter, der bliver genstand for 'sourcing' hos underleverandører.
'Sourcing', ikke kun af produkter, men også af R&D, innovation og teknologi, medfører, at dansk industri stilles overfor nye problemstillinger og udfordringer, og det er dette problemfelt, som et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet skal belyse.
Forskningsgruppen vil i projektet 'Sourcing Excellence' fokusere på nye modeller for strategiske 'sourcing'-modeller, som vil bygge på de bedste erfaringer og på bedste 'Open Source' vis gøre dem tilgængelige for andre virksomheder.
Samtidigt skal der forberedes en masteruddannelse indenfor området, som vil gøre det lettere at få den nyeste viden ind i virksomhedernes strategiske beslutninger. Projektet gennemføres med støtte fra Industriens Fond, der ligesom Aalborg Universitet bidrager med 6 millioner kroner.
- Industriens Fond støtter den nye forskningsgruppe på Aalborg Universitet, fordi vi skal holde fast i de udviklingsorienterede arbejdspladser i Danmark. Én af vejene er at give virksomhederne mere viden om sammenhængen mellem produktion, indkøb og innovation. På den måde får de mulighed for at tage bedre strategiske beslutninger, når det handler om, hvem der leverer hvad til det enkelte produkt ('sourcing'). Så i en tid med stadig mere flygtig placering af produktion, fra Europa over Kina til Vietnam, så vil projektet give danske virksomheder en konkurrencefordel især i forhold til de mere udviklingsorienterede dele af produktionen, siger adm. direktør i Industriens Fond, Mads Lebech.
Store danske virksomheder bakker op
Udover Industriens Fond har projektet ligeledes et tæt samarbejde med anerkendte danske virksomheder som Bang & Olufsen, Crisplant, LEGO, Velux, Sauer-Danfoss, Siemens Wind Power og Pressalit, der aktivt har valgt at indgå i projektet og medvirke i en styrkelse af danske virksomheders konkurrenceevne gennem strategisk udvikling af virksomhedens 'sourcingfunktion'.
Bang & Olufsen har gennem de seneste årtier afhændet flere af virksomhedens produktionsfaciliteter til leverandører. Konsekvensen har været, at virksomheden i dag køber flere komponenter af eksterne leverandører og har opbygget et tættere samarbejde med leverandørerne om innovationsprocessen.
- Innovationsbidraget fra en leverandør er uhyre vigtig for Bang & Olufsen, men samtidig utrolig svært at måle og kvantificere. De fleste virksomheder fokuserer mere på håndgribelige og traditionelle mål såsom leverancepræcision, kvalitetsniveau og prisreduktioner, når leverandøren skal evalueres. Og det er vi selvfølgelig også tilbøjelige til. Derfor hilser Bang & Olufsen dette initiativ velkommen. Vi ser frem til, at både den empiriske og teoretiske forskning vil sætte fokus på de nye discipliner indenfor 'sourcing', siger indkøbsdirektør hos Bang & Olufsen, Lars Galsgaard.
Relaterede nyheder
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Microsoft vil være med til at nedbryde 'memory-muren'
- • Hjertesensorer integreres i et 'armbåndur'
- • ARM Cortex-A9 test chip bryder 3GHz barrieren
- • Widex nomineret for banebrydende opfindelse
- • EnOcean vil have fokus på energy-harvesting i uddannelsesmiljøerne
- • Tre kineiske mobilproducenter rykker ind på top-10 listen
- • Top-applikationer for 'tingenes internet'
- • Ministerbesøg på HPI
Seneste nyheder
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet
- • Future lancerer energy harvesting testplatform
- • HDMI bridge-IC strømliner HD-konnektiviteten
- • Box med display
- • Ny standard for trådløs opladning i støbeskeen
- • Stor opbakning til nye M2M standard i 'white space' området
- • AMD Embedded G-Series undestøtter Windows RTOS
- • Ny 600V IGBT platform
- • COM-modul med næste generation Atom dual-core processorer
- • Danfoss afhænder datterselskab
- • Renesas hos RS