Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv23/3 2011 kl. 10:51
Send til en ven

Større fleksibilitet og tilgængelighed i AutoCAD 2012

Web- og smartphone-integration, forbedret modeldokumentation og øget performance er de vigtigste nyheder i AutoCAD 2012, der netop er lanceret. 

Autodesk, Inc. har netop offentliggjort de nye AutoCAD 2012- og Autodesk Design Suite 2012-produkter. AutoCAD 2012- og Autodesk Design Suite 2012-familien bygger på AutoCAD-softwaren og giver brugerne mulighed for at anvende AutoCAD på kryds og tværs af en lang række brancher.

AutoCAD 2012s fagspecifikke udgaver kan skræddersyes helt efter ønske, og det giver arkitekter, ingeniører og designere mulighed for at samarbejde omkring design, idéudvikling og dokumenthåndtering med DWG-teknologien som omdrejningspunkt. AutoCAD 2012- og Autodesk Design Suite 2012-familierne er nu også direkte integreret med den gratis AutoCAD WS web and mobile-applikation.

- Autodesk har med de nye 2012-udgaver af AutoCAD gjort teknologien endnu mere tilgængelig end før i kraft af vores mobil- og webinterface og Autodesks cloud-baserede tilbud. Seneste udgave af AutoCAD er et af de produkter, vi er mest stolte af, for den hjælper vores kunder med at løse en lang række udfordringer med bedre design, siger Amar Hanspal, senior vice president, Platform Solutions and Emerging Businesses, Autodesk.

Autodesk Design Suite 2012

2012-versionen af Autodesk Design Suite giver arkitekter og designere adgang til en fuld AutoCAD-pakke, men også til en vifte af andre design- og visualiseringsprogrammer. Autodesk Design Suite findes i en Standard-, Premium- og Ultimate-udgave, hvor Standard-pakken indeholder AutoCAD 2012, Autodesk SketchBook Designer, Autodesk Mudbox og Autodesk Showcase. Premium-udgaven indeholder også Autodesk 3ds Max Design, og Ultimate-pakken indeholder derudover Autodesk Alias Design til konceptuelt design og overflademodellering.

Nyt i AutoCAD 2012-produkterne

Brugere af de nye 2012-programmer får adgang til nye produktivitetsfremmende værktøjer, der skærer tid af både skitsefasen, detailfasen og tegningsrevision. De parametriske tegneværktøjer definerer de indbyrdes forhold mellem objekter; den udvidede associative array-funktionalitet gør det muligt at skabe en række af objekter langs en given linje, og import af og publicering i PDF gør det nemmere at kommunikere ens design med kunderne.

Nye stærke 3D-modelleringsværktøjer forbedrer mulighederne med overflademodellering og konceptuelt design, ligesom design- og dokumentationsegenskaberne på tværs af en lang række filformater er forbedret med større nøjagtighed og mindre tidsforbrug til følge. Desuden er opstartstiden kortere, kommandoerne hurtigere og den generelle performance øget. 

I kraft af den direkte adgang til AutoCAD WS’ web- og mobilapplikationer fra AutoCAD 2012-produkterne og Autodesk Design Suite-udgaverne kan brugerne også se, redigere og dele deres designfiler med omverdenen via en browser eller en smartphone. AutoCAD WS mobilapplikation er tilgængelig på Apple iOS-enheder som fx iPad og iPhone. 

Highlights i AutoCAD 2012-produkterne

AutoCAD LT er det oplagte valg for professionelle, der har brug for at arbejde med 2D- tegninger og udveksle tegningsfilerne med andre. AutoCAD 2012 er performanceoptimeret og hardwareaccelereret og øger dermed brugerens arbejdshastighed. AutoCAD 2012 indeholder alle forbedringerne i AutoCAD LT 2012 og har desuden nye og udvidede workflows til konceptuelt design, modeldokumentation og reality capture.

Ud over en række tidsbesparende forbedringer byder AutoCAD 2012 også på nye effektive værktøjer til 3D-design, der samtidig effektiviserer dokumentationsarbejdet. Forbedringerne omfatter endvidere værktøjer, der gør det muligt at importere modeller fra en række CAD-programmer som fx Autodesk Inventor, Solidworks, CATIA, NX og Rhino og efterfølgende dokumentere designet. Nyt er også Autodesk Inventor Fusion-softwaren til konceptuelt design, der nu er direkte integreret i AutoCAD 2012.

Desuden understøtter AutoCAD 2012 nu punktskyer med op til 2 mia. punkter, hvorved man hurtigt kan visualisere scannede objekter direkte på ens workspace. Det gør det fx langt hurtigere at arbejde med renoveringsprojekter.

AutoCAD Architecture 2012 tilbyder nu hurtigere opstartstid og kortere load-tid for tegninger, ligesom det nu er lettere at arbejde med hjørnevinduer.

AutoCAD MEP 2012 anvendes til design af ventilations-, el- og VVS-systemer er også forbedret, så det nu er nemmere at arbejde med interactive 3D-modeller til bygningsdesign. De nye Industry Foundation Classes (IFC) understøttes også direkte fra AutoCAD MEP og hjælper brugeren med at administrere og dele data med andre gennem hele designprocessen.

AutoCAD Electrical 2012 understøtter nu endnu flere internationale standarder, og en ny tutorial og et forbedret brugerinterface gør det nemmere at komme i gang med programmet og dermed spare tid og reducere fejl i arbejdet med elektriske diagrammer.

AutoCAD Mechanical 2012 kan med den indbyggede Inventor Fusion-funktionalitet nu redigere 3D-modeller fra stort set alle kilder. Samtidig er programmet udvidet med ny dokumentationsfunktionalitet, forbedrede styklistefunktioner, hurtigere performance og øget produktivitet.

Forrige1234Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063