Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv26/11 2010 kl. 11:14
Send til en ven

Ensartet middleware letter styring og tilgang til hardwareresurser

Kontron starter den anden bølge af embedded standardisering med sin omfattende middleware softwarepakke, der inkluderer standard biblioteker og API-interfaces.

Kontron holdt premiere på sit nye tværplatform middleware software, Kontron embedded applikations programmeringsinterface (Kontron EAPI), på dette års SPS/IPC/DRIVES fagmesse i Nürnberg i Tyskland.

Med denne lancering har Kontron standardiseret tilgangen til og styringen af hardwareressourcer til embedded applikationer. Applikationsudviklere vil nyde godt af et righoldigt og sofistikeret bibliotek af API-funktioner til at hente information fra alle nye Kontron embedded computerplatforme.


Kontron's EAPI er kompatibel med PICMG's EAPI, men er uafhængig af formfaktorer og operativsystemer og indeholder et udvidet featuresæt. Kontron's EAPI medvirker til at minimere OEM-fabrikantens udviklingsarbejde og den tid, der bruges på indledende designs op til tværplatform-migreringer, inkl. validering og verificering.

Endvidere gør Kontron's EAPI det muligt at implementere fjernovervågnings- og kontrolfunktionaliteter, hvilket resulterer i en forbedret service, en lettere vedligeholdelse og lavere TCO-omkostninger (Total Cost of Ownership).

De første Kontron produkter, der bliver udstyret med den nye Kontron EAPI, er Kontron's embedded motherboard KTQ45, Kontron's COM Express COM-modul (Computer-on-Module) nanoETXexpress-SP og Kontron's MICROSPACE MPCX produktlinie af industri-PC'er.

Alle nye platforme, der bliver lanceret efter denne annoncering, vil også blive supporteret med Kontron's EAPI. Uanset hvilken Kontron platform udviklere anvender i fremtiden, vil de finde et identisk sæt af funktionskald til dedikerede opgaver.

Softwareinterfacene til hardwaren kan let opkobles til ethvert højniveau programmeringssprog som C++ eller Java. Dette gør software- og applikationsudviklingen til et meget enklere arbejde. Endvidere kan udviklere også udnytte den viden, de har anvendt til at skabe løsningen, når de migrerer til en anden Kontron platform. Dette sikrer den bedst mulige 'time-to-market' samt reducerer det krævede arbejde, der er nødvendigt til validering og verificering.

OEM-fabrikanter kan også udnytte Kontron EAPI'en til at tilbyde kunderne flere merværdi servicefunktioner. Nogle mulige merværdi-funktioner omfatter, men er ikke begrænset til, hardware fjernovervågning og forbedrede serviceringsplaner.

- Vi ønsker at reducere forsknings- og udviklingsomkostningerne for vores kunder. Med Kontron's EAPI kan de meget hurtigere håndtere de hurtige teknologiændringer. På grund af standardisering er kompleksiteten ved at få adgang til I/O'ere nu reduceret markant. Og dette er ikke blot tilfældet for et enkelt board, men over alle platforme, forklarer Kontron's teknologichef (CTO) Dirk Finstel.

På spørgsmålet om hvordan denne lancering giver kunderne en unik mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne, siger Dirk Finstel:
- Der eksisterer naturligvis allerede i dag visse interfacestandarder, som f.eks. IPMI (Intelligent Platform Management Interface) og PICMG's EAPI. Men disse interfacestandarder er begrænset til dedikerede formfaktorer og funktionaliteter. Med Kontron's EAPI har vi kombineret de bedste funktioner og features fra alle de vigtige standarder, tilføjet yderligere forbedringer og kan nu give udviklere den mest letanvendelige EAPI - på alle Kontron platforme.

- Vi giver udviklere en middleware-pakke, der forener den måde, som alle Kontron's embedded platforme håndteres på - uafhængigt af formfaktor eller operativsystem. Dette gælder ikke kun for én produktkategori, men for hele vores produktsortiment. Ved at gennemføre denne standardisering stræber vi efter at opnå en førende position sammenlignet med vores konkurrenter. Vi tror imidlertid, at dette ensartede interface, der er vores bud på, hvordan platforme bør implementeres, vil få en masse tilhængere.

- Da de forskellige formfaktorer bliver håndteret af forskellige organisationer, mener vi, at en firmadrevet tværplatform metode er det ideelle omdrejningspunkt for sådan en krævende opgave. Men den mest tvingende grund er, at vores kunder vil nyde godt af Kontron's EAPI i form af lavere forsknings- og udviklingsomkostninger og en optimeret 'time-to-market'. Vi vil tilføje flere funktionsegenskaber så snart de er færdigudviklede og klar til skalérbarhed og standardisering. Så Kontron EAPI 1.0 er derfor blot det første skridt til at opnå en meget bekvem og praktisk systemintegration.

Kontron's EAPI er kompatibel med PICMG's EAPI, der er defineret i den nyeste COM Express specifikation, COM.0 Rev. 2, men udvider dets featuresæt med en række ekstra funktionskald som f.eks. grundlæggende systeminformation (f.eks. CPU, memory, HDD-drev, batteri), temperatur- og spændingsovervågning, CPU ydeevne og termisk kontrol.

Kontron's EAPI inkluderer endvidere flere formfaktorer - fra AdvancedTCA til VPX - og alle funktioner kan kaldes remote via internet. Udviklere, der anvender Kontron's EAPI, vil nyde godt af sikkerheden ved et uafhængigt standardiseret programmeringsinterface kombineret med den høje komfort og et udvidet featuresæt.

Forrige123Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063