
NECAS klar til tredobling af medarbejderstyrken
Udover at etablere ny og fremtidssikret fabrik har det tidligere Nibe Elektronik Center benyttet finanskrisen til at udvide kundekredsen, der bl.a. tæller en svensk kampflyproducent.
'Krise, ikke her!,' siger de hos NECAS A/S, det tidligere Nibe Elektronik Center. Her er man efter et lille års nybyggeri netop blevet klar til at åbne en topmoderne, ny og større fabrik i Juelstrupparken i Støvring få meter fra E45-motorvejen og dermed med nem adgang til vir ksomhedens internationale kundekreds.
Den officielle indvielse finder sted fredag den 25. september efter en sommer, som på grund af omtalte finanskrise var budgetteret produktionsmæssigt stille - og alligevel fik den avancerede underleverandørvirksomheds indkøbere så travlt, at de måtte opgive en god del af ferien for at sikre, at der var råvarer nok på hylderne, til at effektuere ordretilgangen.
- Vi træder på speederen, men har samtidig den anden fod lige over koblingen, forklarer virksomhedens adm. dir. Ib Gosmer med henvisning til kombinationen fabriksinvestering og finanskrise. På den positive ordretilgang konstaterer Gosmer, at produktionen nu og særligt fra 4. kvartal vil være i fremgang og kræve endnu flere flittige hænder.
Dem er der i givet fald også gjort plads til. Den nye fabrik er dimensioneret, så der, hvis nødvendigt, ad år e kan placeres tre gange flere NECAS-medarbejdere i forhold til i dag.
- Uden at det er en forudsætning eller et mål i sig selv, som Ib Gosmer skynder sig at understrege. Det nye fabriksareal er på 2500 kvadratmeter og langt mere praktisk indrettet for NECAS' produktion end det hidtidige i Sørup, hvorfra man netop er flyttet.
Men elektronikvirksomheden ligger heller ikke på den lade side. Foreløbig er produktionen netop sat et gear i vejret for at undgå, at længere ventetid skal opstå. På den ene side er den eksisterende kundekreds opretholdt. På den anden side har krisen gjort, at de samme kunder i en periode har bestilt færre varer. Det er imidlertid kompenseret fra Støvring-virksomhedens side ved en vellykket satsning på en udvidelse af kundekredsen:
- Denne ekstra indsats vil også betyde, at man sandsynligvis vil se et omsætningsmæssigt e kspanderende NECAS, når krisen en gang kan afblæses, forklarer Ib Gosmer.
Klar til kampflyproduktion
En af de mest spændende ekspansionsmuligheder ligger som underleverandør til fremtidens danske kampfly, hvor NECAS er indbudt som medlem af Team Gripen.dk, det teknisk superavancerede svenske bud, anført af SAAB:
- Vi ser overordentligt positivt på virksomheden, som er i stand til at levere meget avanceret elektronik. Der er tale om en vigtig og kompetent underleverandør for os. Folk, der ved hvad de gør, siger Jonas Fröberg, Vice President, Industrial Cooperation, SAAB AB i Stockholm, anerkendende om samarbejdet med NECAS.
I de næste dage gælder det dog i første omgang åbningen af den nye topmoderne og ideelt indrettede fabrik, der har gjort det muligt for de nuværende ca. 30 medarbejdere efter 21 år at forlade de hidtidige fabrikshaller med det bedste og mest moderne af deres hidtidige udstyr samt en masse nyt.
Supersikring af produktion
Udover store lyse lokaler er den nye fabrik også langt mere tidssvarende, hvad angår de tekniske muligheder for den forfinede produktion af alskens elektronik. Det gælder såvel med superrent miljø, med bl.a. styret luftfugtighed og antistatisk gulv, som sikring mod statisk elektricitet i hele lager- og produktionsområdet. Men også hvad angår den ydre sikkerhed ud i topmoderne adgangskontrol: Videoovervågning, bevægelsesfølere og alarmer. Det er ikke nemt at trænge uindbudt ind på den nye NECAS-fabrik. Det er sensibel elektronik, der produceres, og kundernes hemmelige dokumentation og hjerteblod må ikke falde i forkerte hænder.
- En meget god grund til ikke at flytte den slags produktion til Østen, som Gosmer udtrykker det om de mange NDA-fortrolighedserklæringer, som NECAS lægger den største indsats og ære i at håndtere.
Indenfor i de behagelige arbejdslokaler med masser af naturligt lysindfald fra siden og oven er forholdene som skabt til logisk produktionsgang. F.eks. til coating, altså beskyttende indstøbning af elektronik i lak og lim af produkterne, når det er nødvendigt, af hensyn til vejret på havet eller helt ude i rummet, hvor en del af NECAS' produktion i fremtiden forventes at ende.
Relaterede nyheder
- • Techno-Matic i nyt forretningsområde
- • Vagtskifte hos Axcon
- • TekPartner klar til Xilinx Zynq projekter
- • Ny lasermærknings-platform hos BB Electronics
- • Bedste år nogensinde for BB Electronics
- • TekPartner udvider medarbejderstyrken
- • STRONGIT åbner Aarhus-afdeling
- • STRONGIT er kommet stærkt fra start
- • Develco i stor Z-Wave aftale
- • Ny stor ordre til RECAB
- • BB Electronics investerer i avanceret rework-udstyr
- • ETK køber Zoma
- • TekPartner udvider forretningen
- • Gylden loddekoble til BB Electronics
- • Hollandsk EMS-producent etablerer sig i Danmark
Seneste nyheder
- • Kontron satser stort på den nyeste Intel Core i7 processorteknologi
- • LG demonstrerer 55 tommer OLED tv i Europa
- • Exova Metech tilbyder nu kalibrering af ESD pistoler
- • Mouser udbygger med leverandør af antenner til M2M applikationer
- • EBV-magasin om funktionel sikkerhed
- • Bluetooth audiomodul til trådløse højttalersystemer
- • Techno-Matic i nyt forretningsområde
- • Årets Elektropris er uddelt
- • Første SAR A/D-konverter med SPICE model
- • Premier Farnell får ny chef
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'
- • Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet