Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv31/10 2011 kl. 16:51
Send til en ven

Højt integrerede ARM-Cortex MCU’er

Toshiba lancerer ARM Cortex M3 MCU'er med en single-channel CAN2.0B, en full-speed USB host-controller, en full-speed USB device-controller samt en 10/100BASE single-channel Ethernet MAC.

Toshiba Electronics lancerer nu en ny serie af højtydende, low-power 32-bit ARM Cortex-M3 microcontrollere, der kombinerer Ethernet-, CAN- og USB Host-and-Device konnektivitet i én chip. Blandt de oplagte applikationer for TMPM369Fxxx-familie kan nævnes industrielle styringer, barcode-læsere, bevægelsessensorer, hvidevarer og solcelle-invertere.

Med afsæt i en ARM Cortex-M3 kernde, der kører ved 80MHz, integrerer de fire microcontrollere i TMPM369Fxxx-serien en single-channel CAN2.0B, en full-speed USB host-controller, en full-speed USB device-controller samt en 10/100BASE single-channel Ethernet MAC.


De to uafhængige A/D-konvertere opererer med konverteringstider ned til 1µs (ned til 0,5µs i interleaved tilstand), og de kan dermed honorere kravene i bl.a. barcode-scannere og andre applikationer, hvor ultrahurtig A/D-konvertering er et must.
De nye MCU’er indeholder endvidere en Multi-Purpose Timer (MPT), som kombinerer trefaset PWM-styring med en ADC-trigger, hvilket betyder, at de nye MCU’er også er oplagte til motorstyringsapplikationer.

TMPM369Fxxx-series har on-board ROM-optioner på enten 512Kbyte eller 256Kbyte. MCU’en benytter Toshibas NANO FLASH-teknologi, som kører ved 80MHz uden wait states, hvilket åbner mulighed for high-speed programmering. Der er integreret op til 128Kbyte RAM, og der er således tilstrækkelig on-board hukommelseskapacitet til at ’huse’ vigtige IP-funktioner. En særdeles velimplementeret 32-kanals DMA-controller er også med til at øge den overordnede systemydelse betydeligt.

Alle de nye microcontrollere inkluderer to 10-bit D/A-konverterkanaler og et 2-kanals enkodersignal-input til motorstyringsapplikationer. On-board finder man også en real-time clock og OFD (Oscillation Frequency Detector). Sidstnævnte sørger for hardware-monitering af CPU-clock’en i overensstemmelse med IEC60730 (Class B) sikkerhedsstandarden for hvidevarer.  Power on Reset (PoR) funktionalitet er inkluderet som standard.

Med on-chip regulatorer er TMPM369Fxxx-microcontrollerne designet til forsyning fra en single 2,7V til 3,6V strømforsyning - eller 3,0V til 3,6V, når USB’en er aktiv. Clock gearings-funktionalitet og ‘IDLE’, ‘STOP1’ og ‘STOP2’ standby-tilstande hjælper til at holde strømforbruget på et minimum.

Ud over CAN-, USB- og Ethernet-funktionalitet er der også flere andre interfaces, som letter embeddede systemdesigns og reducerer antallet af komponenter i applikationen.  Det gælder bl.a. et 3-kanals synkront, serielt interface (SSP), 6-kanals UART/GP seriel I/O (SIO) samt tre I2C-kanaler.

Toshiba tilbyder i øvrigt flere starterkits og softwareløsninger, der understøtter hurtig prototyping. TMPM369Fxxx MCU-familien leveres i LQFP-144 og FBGA-176 pakninger.

Forrige1234567891011Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063