Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv14/1 2010 kl. 9:39
Send til en ven

HIN overtager Assembléon i Norden

Med etableringen af Nordic SMT har HIN skabt en virksomhed, som på nordisk plan vil stå for distributionen af alle slags maskiner til elektronikproduktion – blandt andet Assembléons fulde produkt program.

Assembléon-navnet står stærkt i Danmark – og i Norden. HIN står som et velanskrevet navn i Danmark og med sine over 110 år på bagen for en meget betydelig stabilitet. Under navnet Nordic SMT etablerer HIN nu et nyt selvstændigt og nordisk distributionsselskab, der på fællesnordisk plan sælge produktionsudstyr til nordisk elektronikproduktion.

Firmaet kan tilbyde stort set alle de enheder, der indgår i en moderne elektronik produktion. Udover leverancer af high-end løsninger fra Assembléon-programmet vil Nordic SMT kunne levere alle slags komponenter til opsætninger af elektronikproduktion lige fra de simpleste conveyor-moduler over pick-and-place til avanceret røntgen udstyr.

Assembléon har på Europæisk plan valgt at styrke deres salgs- og service netværk, ved at opdele Europa i regioner. HIN overtager nu den nordiske region, som dækker de skandinaviske og baltiske lande.

Allerede for et år tilbage oprettede Assembléon salgs- og serviceprovidere i de lande, hvor Assembléon ikke selv var repræsenteret. Assembléon anvendte første stavelse efterfulgt af landets første stavelse til disse samarbejdspartnere, og de indgår nu i de regionale enheder. I det nordiske område indgår AssemFin således som en Serviceprovider under Nordic SMT og forstærker dermed netværket af servicefolk i Norden. 

Hovedkvarter i Horsens

Hovedkvarter for Nordic SMT er i HINs lokaler i Horsens, med lokale kontorer i de enkle lande. Salgsstaben er de velkendte ansigter fra Assembléon, som ved overtagelsen er overflyttet til Nordic SMT.

Service funktionen fortsætter ligeledes med samme teknikere i de enkle lande og hele styrken supporteres på vanlig vis af Holland for så vidt angår Assembléon udstyr. Samtidig er der etableret showroom på adressen i Horsens med et udvalg af de mest solgte maskiner, hvorfra den fremtidige operatør træning og efteruddannelse også kan foregå.

Nordic SMT vil løbende opbygge og udvide sin portefølje af maskiner og udstyr til elektronikfremstilling. Med HIN i ryggen på forbrugsartiklerne til samme marked vil Nordic SMT og HIN kunne sikre såvel danske kunder som elektronikvirksomheder i de andre nordiske lande adgang til et komplet program af produktions-, service- og forbrugsartikler samt test- og måleudstyr til el- og elektronikmarkederne.

Forrige1Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063