Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv1/2 2010 kl. 12:20
Send til en ven

Hurtig og let LXI-dataopsamling

Agilents Technologies seneste LXI dataopsamlings-switch, 34972A giver adgang til nem konnektivitet og brug i applikationer overalt.

Inden for utallige applikationer er der behov for dataopsamling, og det er langt fra sikkert, at det er i det samme miljø, måling og opsamling skal foregå. Til det formål har Agilent udviklet 34972A, der er en 3-slot, LXI klasse-C kompatibel dataopsamlings-switch, der kan bruges til datafangst på arbejdsbordet, i en systemapplikation eller i en fjern installation, hvad der giver brugeren en meget høj grad af fleksibilitet.

34972A har et indbygget 6½-digit digitalmultimeter, otte valgfri plug-in moduler, Gbit LAN- og USB2.0-konnektivitet. På den måde har teknikere og designere inden for udviklingsopgaver mulighed for at udføre funktionstests med en samtidig let opkobling til en computer eller laptop gennem en PC standard port.


Man kan konfigurere 34972A til individuelle målinger pr kanal, datalogning og dataovervågning via et intuitivt, grafisk og web-baseret bruger-interface. Yderligere I/O-kort, -kabler eller konvertere er ikke nødvendige.

Agilents 34972A dataopsamlingsenhed inkluderer foruden USB, LAN og LXI interface plads til 3 indstikskort som giver målemuligheder med op til 11 forskellige typer input-signaler, der inkluderer temperaturmåling via termokoblere, RTD’er og termistorer, DC/AC-spændings- og strømmålinger, 2- eller 4-wire modstandsmåling samt frekvens- og periodetidsmåling. Enheden kan håndtere op til 60 målekanaler.

Store datamængder kan bekvemt lagres på en USB memory stick. Via det medfølgende BenchLink datalogger konfigurerings-software kan man opsætte instrumentet til at gemme opsamlede data på et USB flash-drev uden at gå via en PC. Via det grafiske webserver-interface eller BenchLink kan man enten globalt eller lokalt opsætte og styre 34972A.

Agilents 34972A er en tilføjelse til Agilents populære 34970A- og 34980A-dataopsamlings- og switch-produkter. 34970A- og 34972A- er indbyrdes kodekompatible og kan anvende de samme otte moduler, der understøtter serien. Det giver mulighed for konfiguration af billige, brugerspecifikke dataopsamlingsløsninger både som del af et større målesystem og til stand-alone applikationer.

- Med 34972A har Agilent væsentligt forbedret et af deres mest succesfulde instrumenter og givet brugerne præcis det de har givet os feedback på i de seneste undersøgelser. Samme høje kvalitet og målefunktionalitet som i 34970A, nu også med USB/LAN konnektivitet og mulighed for at gemme meget store datamængder uden brug af PC, siger Teit Poulsen, direktør i Altoo Measurement Science, der forhandler Agilents produktprogram i  Danmark, Grønland og Island. 

Man kan finde flere tekniske oplysninger om Agilent 34972A på www.agilent.com/find/34972A.

Altoo Measurement Science ApS - 
tlf. 45 80 12 15  
www.altoo.dk

Forrige1234567891011Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063