Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv9/1 2012 kl. 9:55
Send til en ven

Nye PXI Express udvidelsesmoduler

National Instruments lancerer ny udvidelsesmoduler, der gør det muligt at opbygge store multichassis PXI Express systemer til dataopsamlings- og automatiserede testapplikationer.

National Instruments (NI) har introduceret to nye udvidelsesmoduler til brug i forbindelse med opbygning af multichassis PXI Express systemer. NI PXIe-8364 og NI PXIe-8374 er de første PXI Express moduler med fjernkontrol, der gør det muligt at interface direkte med flere PXI Express chassiser til en enkelt computer. Uanset den benyttede topologi kræves der ingen tilpassede løsninger.

Modulernes enkle interkonnektivitet og den PXI-baserede arkitektur øger effektiviteten og den samlede ydeevne i en række dataopsamlings- og højhastigheds testapplikationer med et stort antal kanaler, bl.a. RF- og halvledertest.


PXIe-8364 og PXIe-8374 modulerne anvender henholdsvis en x1 og en x4 MXI-Express kabelforbindelse til at forbinde downstream og upstream PXI Express chassiser, og alle PXI-modulerne i downstream chassiset virker som lokale PXI-moduler i upstream chassiset. Da MXI-Express kabelforbindelserne er transparente for softwaren, kræves der ingen programmering af de interne forbindelser, hvilket forenkler opsætningen af et system baseret på flere PXI chassiser.

Endvidere anvender modulerne kabelbaseret PCI Express som den underliggende kommunikationsteknologi, hvilket giver en høj båndbredde og en lav latency. PXIe-8364 og PXIe-8374 modulerne har en maksimal båndbredde på henholdsvis 250 MB/s og 1 GB/s.

De nye moduler kan anvendes til at opbygge større systemer med flere PXI Express chassiser, der er forbundet i komplekse topologier som f.eks. stjerne-, træ- eller daisy-chain konfigurationer. Det er ideelt at forbinde flere chassiser med de nye PXIe-8364/74 moduler i upstream-chassiser med NI’s PXIe-8360/70 controllere i downstream-chassiser.

De nye udvidelsesmoduler er med PXI-arkitektur og PCI Express kommunikationsteknologi baseret på talrige National Instruments produkter med stor kompatibilitet og høje industristandarder. Den store kompatibilitet kombineret med de nye modulers funktionalitet gør det enklere at udvide PXI Express systemerne til større systemer baseret på flere chassiser til avanceret dataopsamling, måling eller regulering med tusindvis af I/O-kanaler til krævende test- og måleapplikationer.  

National Instruments Danmark
tlf. 45 76 26 00
www.ni.com/mxiedc

Forrige1234567891011Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063