
Oscilloskop med 32 GHz 'sand' analog båndbredde
Agilent introducerer Infiniium 90000 X serien, der bl.a. omfatter industriens første realtime oscilloskop med 32 GHz ’sand’ analog båndbredde.
Agilents Technologies har introduceret Infiniium 90000 X serien, der består af 10 medlemmer og bl.a. omfatter industriens første realtime oscilloskop med 32 GHz ’sand’ analog båndbredde.
Den høje analoge båndbredde er ikke baseret på brug af DSP-boosting eller interleaving teknikker, som begge kan forbedre båndbredden, men som samtidig forøger støjen og forvrængningen, hvilket naturligvis forringer den samlede målenøjagtighed
Den nye 90000 X serie er baseret på en helt nyudviklet hardwareplatform, og der er tale om et produktserie, der også skal være med til at cementere Agilent’s position som det hurtigst voksende aktør på oscilloskop-markedet.
- Udviklingen af Inifiniium 90000 X serien og den teknologiske grundplatform repræsenterer oscilloskop-divisions hidtil største projekt, påpegede Teit Poulsen fra Altoo Technologies, der repræsenterer i Agilent i Danmark, i forbindelse med en præsentation af 90000 X serien.
Udviklere, der arbejder med de næste generationer af wireline teknologier som 100 Gbit/s samt højhastigheds serielle datalinks som USB 3.0, SAS anvender oscilloskoper til at capture og identificere hurtige, single-shot events i forbindelse med bl.a. gennemførslen af kritiske jittermålinger, ligesom oscilloskoper bruger til at dokumentere, at der er fuld ’compliance’ med industristandarder.
I en verden med datahastigheder, der med hastige skridt bevæger sig mod 10 Gbit/s og mere, er de måletekniske udfordringer kolossale store – både for dem, der skal udføre målingerne og dem, der skal leveres de målesystemer, som er forudsætningen for, at det overhovedet er muligt at gennemføre præcise målinger.
- Hvis man skal udføre målinger med den højst mulige præcision er der tre grundlæggende krav til oscilloskopet, der skal honoreres, siger Robert Dollinger, der er ’product planer’ for Agilents Infiniium serie af oscilloskoper.
- For det første skal oscilloskopet have den højst mulige ’sande’ analoge båndbredde, så man får den mest præcise repræsentation af de hurtige edges. Samtidig er det vigtigt, at støjgulvet er så lavt som muligt, fordi man på den måde får den mest præcise repræsentation af spændingsniveauet for præcis threshold placering. Endelig er det vigtig, at oscilloskopet har et lavt jitter måle ’floor’, så en stor del af det samlede jitter-budget kan bruges i forbindelse med produktdesignet og ikke spildes i selve oscilloskopet, påpeger Robert Dollinger, der understreger, at den ny 90000 X serien på alle punkter repræsenterer ’state-of-the art’ på markedet.
Udover den sande analoge båndbredde på op til 30 GHz , så opererer 90000 X serien med et random jitterniveau, der ifølge Agilent er omkring 50 procent lavere end konkurrerende produkter. Der opgives også en rekordlav værdi for oscilloskopets støjgulv (2 mV ved 50 mV/div, 32 GHz)
Den nye 90000 X-series understøttes fra starten af et ligeledes nyt 30 GHz probesystem med tilbehør, ligesom der tilbydes flere en 40 målespecifikke applikationspakker, der inkluderer jitter, triggering, måle- og analyseværktøjer samt komplette testsuites til brug i forbindelse med produktcertificering i henhold til forskellige standarder.
InP-baserede chips booster ydelsen
En absolut teknologisk hjørnesten i den nye instrumentgeneration er brugen af Agilents egenudviklede InP (indiumfosfid) baserede chipsæts. InP baner vejen for løsninger, der på en gang kan operere ved højere frekvenser, med lavere støjgulv og har bedre jitteregenskaber i sammenligning med hardwareplatforme, der er bygget op omkring chips, som er processeret med teknologier som f.eks. SiGe, InGaP og GaAs.
En central ’komponent’ i den nye oscilloskop generationer er et multichip baseret front-end modul, hvor der indgår fem custom, InP-baserede ASICs. Modulet er baseret på brug af patenterede såkaldte ’quick film’ teknologier samt innovative støj-shielding og varmeafledningsteknikker.
Agilent er i Danmark repræsenteret gennem Altoo Measurement Science ApS.
www.altoo.dk
Relaterede nyheder
- • Brüel & Kjær og Agilent samarbejder om 'voice-over-LTE' testsystemer
- • Svensk institut tilbyder højspændings-impulstest
- • Rohde & Schwarz og Hameg styrker relationerne
- • Tektronix kan teste Thunderbolt
- • High-voltage SourceMeter
- • Agilent klar med realtime oscilloskop med 63 GHz analog båndbredde
- • Signalanalysator til design og verifikation af wireless chips
- • Ny generation af HALT/HASS testsystemer
- • Teknologidag om PXI
- • Test af Bluetooth Low-Energy applikationer
- • Instruments skal sælge Acculogic ATE-udstyr i Norden
- • Software kan teste apparaters standby forbrug
- • Tektronix introducerer nye mixed-signal oscilloskoper
- • Agilent udvider 3000 X-serien med 1GHz-versioner
- • Altoo udvider med ETS Lindgreen
Seneste nyheder
- • Europæisk chipmarked udvikler sig solidt
- • Kontron satser stort på den nyeste Intel Core i7 processorteknologi
- • LG demonstrerer 55 tommer OLED tv i Europa
- • Exova Metech tilbyder nu kalibrering af ESD pistoler
- • Mouser udbygger med leverandør af antenner til M2M applikationer
- • EBV-magasin om funktionel sikkerhed
- • Bluetooth audiomodul til trådløse højttalersystemer
- • Techno-Matic i nyt forretningsområde
- • Årets Elektropris er uddelt
- • Første SAR A/D-konverter med SPICE model
- • Premier Farnell får ny chef
- • Step-down konverter opererer med 96 procent effektivitet
- • Maxwell Technologies hos Digi-Key
- • Højeffektive DC/DC-konvertere i brick-format
- • Farnell udvider med GNSS/GPS receivere
- • Fuld HD LCD-modul med stor betragningsvinkel
- • Ny teknologi skræmmer fugle væk fra markerne
- • Silicon Labs køber 2,4 GHz specialisten Ember
- • Touch platform emulerer fysiske trykknapper
- • AMD udvider APU platformen med ny R-serie
- • Ericsson klar med ny generation af powermoduler
- • Første 4 Gbit LPDDR'er i 20nm teknologi
- • SemiSouth sampler første 650V SiC JFETs
- • Digi-Key i globalt samarbejde med t-Global Technology
- • austriamicrosystems bliver til 'ams'