Seminarer • konferencer
kurser • messer
Send til en ven   Udskriv22/1 2010 kl. 10:04
Send til en ven

God start for Elmatica

På trods af finanskrisen er det lykkedes den norske printleverandør Elmatica at erobre et stærkt brohoved i  Danmark.

Elmatica ApS, den norske printleverandørs forholdsvis nyetablerede danske datterselskab, kan se tilbage på 2009 som et  år, der har budt alt tale om finans- og afsætningskrise  trods.

På bare ét år er det således lykkes at udvide og forankre kundeporte-følgen med i gennemsnit én ny købskunde om ugen, hvilket under de givne svære markeds- og konkurrencevilkår må betragtes som et meget succesfuldt resultat i det første etableringsår med fuld dansk repræsentation.

Firmaets omsætning er godt og vel tredoblet i sidste regnskabsår, og der er tale om en meget bred og loyal opbakning fra såvel store som mindre elektronikkunder i Danmark, fremhæver country manager Torben Hajslund fra Elmatica ApS. Så sent som i december 2009 satte firmaet ny omsætningsrekord i både koncernen og i Danmark, og man er startet ud med en historisk rekordhøj ordrebeholdning i begyndelsen af 2010.


- Når det gælder status på ordremixet er det meget glædeligt at kunne konstatere, at hele spektret af produktprogrammet fra prototyper over nulserier til ganske store repeat-ordrer er stærkt repræsenteret hos de danske printindkøbere, siger Torben Hajslund.

- Vores styrkeposition og spidskompetencer som totalleverandør af print til et meget differentieret dansk marked har nu stået sin prøve i Danmark, og det er svært ikke at bevare optimismen og fatte tro på at væksten vil fortsætte med uformindsket styrke i 2010. Vi har lagt et ambitiøst, men realistisk budget for Danmark i indeværende år, der forventes at  kunne resultere i en forventet salgsvækst på minimum 50% i forhold til 2009, påpeger Torben Hajslund.

Elmatica har hovedkontor i Oslo og repræsenterer ledende printproducenter fra Europa og Asien og omsatte med 29 medarbejdere for mere end 230 mio. kroner i 2008. Virksomheden råder egne salgskontorer i henholdsvis Sverige, Finland og Danmark.

Elmatica tilbyder hele paletten af prototype- og serier fra standard 2-lags/flerlagskort op til meget komplekse og avancerede multilagsprint, flex- og flex-rigid, micro-via teknologi, samt alle typer af basis-laminater og overfladebehandlinger.

Forrige12Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063