Automation, robotics

 

Bring indvier avanceret robotlager i KøgeLars Lindgaard, Landechef for Shelfless Danmark.

Bring indvier avanceret robotlager i Køge

Brings nye robotstyrede lag i Køge skal levere pakker til 2 millioner danskere - samme dag som bestillingen

Del artiklen på

Nu står Brings nye fulfillmentcenter i Køge klar. Lageret er udstyret med den nyeste teknologi og smartere løsninger, der påvirker miljøet langt mindre. Med åbningen af den nye facilitet kan Bring tilbyde levering samme dag som bestilling til 2 millioner danskere.

Den nye facilitet i Køge er 14.000 kvadratmeter stor og har en Autostore med 48.000 bins. Her tilbydes e-handlerne en integreret løsning, der håndterer hele logistikkæden - fra modtagelse af varer, plukning, pakning, levering og retur - samtidig med at de bevarer fuld kontrol over deres varestrøm. Som e-handler kan du selv vælge, hvor lidt eller hvor meget du vil have hjælp til.

Med Shelfless bevæger Bring sig ud af den traditionelle transportbranche i Danmark og tilbyder e-handlen en komplet løsning, der effektiviserer webshopenes logistikkæde, lige fra bestilling i webshoppen til kunden har modtaget varen.

- Jeg har flere års erfaring inden for e-handel og tidligere arbejdet med store autostoreanlæg, og jeg ved, hvor effektivt det kan gøre den daglige drift. En effektiv logistikkæde påvirker webshopenes konkurrenceevne og omkostninger direkte. Derfor er det også glædeligt, at vi med Shelfless kan give både store og små webshops samme fordele som giganterne, siger Lars Lindgaard, Landechef for Shelfless Danmark.

Mindre luft i pakken

Det nye Shelfless-lager fokuserer på mere bæredygtige løsninger. Blandt andet er den emballage som anvendes lavet af mere biologisk nedbrydeligt materiale. Anlægget har en automatiseret pakkemaskine, som kan folde kasserne, så de passer til den enkelte ordre. De fleksible kasser reducerer mængden af luft i pakkerne. På bygningens tag findes et stor solcelleanlæg, der årligt leverer omkring 330.000 kWh. Når flere webshops er placeret ét sted, erdet muligt at samkøre af pakkerne, hvilket både giver billigere fragtpriser og mindre udledning.

- Hovedparten af leveringerne fra Shelfless vil ske med elbiler, og med åbningen i Køge kan vi nu tilbyde 2 millioner danskere at modtage deres pakke samme dag, som de har bestilt i webshoppen. Shelless findes nu i både Sverige, Norge og Danmark, og betyder, at vejen til resten af Norden bliver kortere og mere effektiv, siger Lars Lindgaard.

4/9 2023
Produktlinks
Find din leverandør:

Tilføj dit firma