Automation, robotics

 

Energiforbrug i bygninger skal reduceres med 10 procent

Energiforbrug i bygninger skal reduceres med 10 procent

Et nyt online kursus kan give driftsansvarlige i bygninger værktøjerne til at reducere energiforbruget med mindst 10 procent (in english).

Et nyt online kursus for driftsansvarlige i bygninger kan skabe enorm værdi for både komfort og energiforbrug. Med bl.a. midler fra Dansk Energi har EXPERO ApS udviklet en unik og banebrydende tilgang til at drifte bygninger, hvor bygningsautomatikken spiller en central rolle. De såkaldte CTS-anlæg (central tilstandskontrol og styring) er et kraftfuldt værktøj, som kan skabe enorm værdi, hvis det benyttes korrekt, og det er her EXPEROs uddannelse kommer ind i billedet.

Med et nyt online kursus, kan man som driftsansvarlig, med ansvaret for driften af en bygnings CTS-anlæg, blive klædt på således man kan reducere energiforbruget med 10 procent eller mere, samtidig med at komforten forbedres.


EXPERO bruger selv metoden, når de varetager driften af deres kunders CTS-anlæg, og her taler resultaterne for sig selv; 10% i reduktion af energiforbruget hver gang. Hidtil har EXPERO undervist driftsansvarlige i denne unikke tilgang til driften via fysiske kurser, hvor man kan blive certificeret i Bæredygtig Bygningsdrift. Men nu har man tilføjet en digital mulighed for at opkvalificere sig indenfor drift af Bygningsautomatik.

- Tiden er knap i den driftsansvarliges dagligdag, og derfor finder vi et online kursus relavant, forklarer kursusleder og direktør i EXPERO ApS Andreas Pape Kjærsgaard, og han fortsætter:

- Med dette kursus kan den driftsansvarlige dedikere tid til kurset, når det passer ind i hans/hendes hverdag, og så er fordelen at det kan gøres væsentligt billigere end ved et fysisk kursus”. Og kvaliteten af indholdet er der ikke gået på kompromis med. Men kaffen må man selv stå for.

EXPERO ApS er en Silkeborg virksomhed, som igennem uvildig rådgivning og drift af CTS-anlæg samt efteruddannelse af driftsansvarlige, hjælper deres kunder med at få mere ud af deres bygningsautomatik. Det handler nemlig om at skabe mere værdi for de penge der allerede er investeret.

Og på netop dette område investeres der mange penge både nu og i fremtiden. Med vedtagelse af regeringens lovforslag om, at man skal installere bygningsautomatik i både nye og eksisterende bygninger, øges fokust på disse løsninger markant.

Link til lovforslag: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63069<br /
Link til kursus: https://expero.dk/onlinekursus/
30/3 2020
Produktlinks
Find din leverandør:

Tilføj dit firma