Automation, robotics

 

Ny platform fra OnRobot kan få robotter i drift på en formiddagMed OnRobots nye platform, D:PLOY, kan virksomheder implementere en ny robot på en halv arbejdsdag.

Ny platform fra OnRobot kan få robotter i drift på en formiddag

OnRobots nye platform, D:PLOY, automatiserer implementeringen af industrielle robotter uden behov for programmering. Det reducerer tidsforbruget med op til 90 procent og giver flere virksomheder adgang til fordelene ved automatisering.

Behovet for tidskrævende og kompliceret programmering er en enorm barriere for udbredelsen af robotter og automatisering hos små og mellemstore virksomheder. Derfor lancerer OnRobot i dag D:PLOY, branchens første automatiserede platform til at bygge, køre, overvåge og genudrulle kollaborative robotløsninger.

Ved at automatisere processen kan D:PLOY få en robotapplikation i drift på 4 timer frem for 40. Det hele foregår i nogle få enkle trin, uden behov for programmering.

- D:PLOY platformen og dens evne til virkelig at demokratisere automatisering har været OnRobots mål fra begyndelsen, og vi har forberedt os i årevis, siger Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot og fortsætter:

- I dag tilbyder vi branchens bredeste udvalg af værktøjer og applikationsløsninger til ethvert førende robotmærke - alt sammen baseret på vores 'One System, Zero Complexity'-filosofi. Nu hvor byggeklodserne er på plads, kan vi endelig lancere den første version af D:PLOY, som vil være en markeds-enabler på tværs af branchen.

Afhjælper manglen på robotspecialister

D:PLOY adresserer en af branchens største udfordringer: Manglen på dygtige robotingeniører og integratorer, der kan hjælpe mindre og mere uerfarne producenter med at bryde igennem eksisterende barrierer for automatisering.

Simon Potzkai, Robotics Sales Engineer hos OnRobot-systemintegratoren Alexander Bürkle, har været med til at beta-teste D:PLOY.

- D:PLOY forenkler opgaven med at bygge og integrere en robotcelle med en innovativ tilgang, der ikke kræver nogen form for programmering. Med den nuværende mangel på ingeniører er det en kæmpe fordel for integratorer. Ved at gøre det nemmere og hurtigere for os at implementere automatisering, kan vi betjene flere kunder og hjælpe dem hurtigere med at realisere fordelene ved automatisering. Det er en win-win for alle, forklarer Simon Potzkai.

SMV'er kommer lettere i gang med robotter

D:PLOY arbejder med mange førende robotmærker og kan anvendes til en lang række almindelige applikationer. Derfor kan platformen hjælpe med at fremskynde brugen af robotter hos det store uudnyttede segment af små og mellemstore virksomheder.

- D:PLOY vil gøre automatisering tilgængelig for virksomheder, der kan være en smule tilbageholdende, uanset om det handler om omkostninger eller interne færdigheder og kompetencer. Jeg tror, D:PLOY vil afmystificere meget af det," siger Alan Vallis, uddannelses- og udviklingschef hos OnRobot-distributøren LG Motion Ltd.

Ved lanceringen understøtter D:PLOY-platformen applikationer til palletering, CNC-maskinepleje, emballering og overførsel (pick-and-place) og udvidelse med yderligere processer er allerede planlagt.

Sådan fungerer D:PLOY

D:PLOY automatiserer mange af de manuelle trin, der er nødvendige i dag for at bygge og køre en applikation. D:PLOY opdager automatisk det meste af den installerede hardware og genererer robotbevægelsen baseret på de forhindringer og cellegrænser, der er defineret i arbejdsområdet. Programlogikken, signaludvekslingen, hændelseshåndteringen og robotbevægelsen oprettes automatisk for hele applikationen baseret på nogle få input, såsom emneattributter og plukposition.

E:PLOY tilbyder uovertruffen reduktion i implementeringstid og -kompleksitet for robotceller. For eksempel falder den første implementering af en palleteringsapplikation fra 40 timer til 4 timer, hvilket giver en tidsbesparelse på 90 %. Samtidig giver D:PLOY mulighed for hurtigt at omstille applikationen til nye produkter eller emner. Den fleksibilitet er kritisk, når produktionskravene ændrer sig. Overvågning i realtid forbedrer produktiviteten og minimerer nedetid.

12/1 2023
Produktlinks
Find din leverandør:

Tilføj dit firma

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder