Automation, robotics

 

Prisvindende AI-ekspert ny professor på Aarhus Universitet Professor Alexandros Iosifidis. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Prisvindende AI-ekspert ny professor på Aarhus Universitet

Alexandros Iosifidis er ny professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi, hvor han fortsætter sin forskning som en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens.

Verden står midt i en digital transformation af episke proportioner. Maskinlæring og kunstig intelligens (AI) er omdrejningspunktet i denne automations-revolution, der har endog meget store perspektiver for verdenssamfundet og sågar menneskehedens fremtid på Jorden.
En af landets førende forskere i AI og maskinlæring er Alexandros Iosifidis, der med sine blot 37 år netop er udnævnt professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.

- Maskinlæring og AI er områder i meget stor vækst, og automatiske, intelligente systemer kommer til at spille en langt større rolle i samfundet og vores daglige liv i fremtiden. I vores forskning arbejder vi primært mod nye teknikker og metodikker, der sætter maskiner i stand til at lære endnu bedre og mere selvstændigt, end de kan i dag. Målet er overordnet større automation inden for en meget, meget bred palette af anvendelsesområder, siger professoren.


Fokus på problemløsning

Kunstig intelligens anvendes i dag næsten overalt og ændrer allerede nu den måde, vi lever vores daglige liv på. Ikke som hollywoodske science fiction-robotter, men simpelthen som computerteknologi, der hjælper os med at løse aktuelle problemer.

- Maskinlæring handler i bund og grund om at analysere data fra specifikke problemer med målet at løse disse problemer ekstremt godt. Og selvom vi er kommet rigtig langt, er kunstig intelligens stadig kun i sin vorden. Vi skal kunne løse maskinlæringsproblemer langt mere effektivt og pålideligt og med langt mindre regnekraft, end vi kan i dag. Det kræver nye teoretiske og metodiske bidrag, siger Alexandros Iosifidis.

Han fortsætter:
- Maskinlæring benyttes overalt, og vi høster dens fordele hver dag. Det er allerede så godt integreret i vores liv, at vi måske ikke indser dets omfang. Om 5-10-15 år tror jeg, at maskinlæring vil have totalt omstruktureret den måde, vi mennesker tænker og handler. Teknologien vil kunne hjælpe os i stort set alle aspekter af vores liv.

Karriere og forskning

Alexandros Iosifidis er født og opvokset i Grækenland og kom til Danmark som adjunkt på Aarhus Universitet i 2017. Han er uddannet civilingeniør i computerteknologi fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Democritus University of Thrace, og har en ph.d. i datalogi fra Institut for Informatik, Aristoteles University of Thessaloniki. Inden han kom til Danmark, arbejdede han som postdoc ved Tampere University of Technology i Finland.

Alexandros Iosifidis leder i dag forskningsgruppen Machine Learning and Computational Intelligence ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet. Han leder desuden forskningsområdet for Machine Intelligence ved universitetets Center for Digitalisering, Big Data og Data Analyse, DIGIT.

Han har gennem sin karriere vundet flere priser for sin forskning, bl.a. H.C. Ørsted Forskerspirer-prisen 2018 og den prestigefyldte EURASIP Early Career Award 2021.
Forskningsgruppen Machine Learning and Computational Intelligence forsker i at opnå en bedre forståelse af, hvordan databehandlings-modeller effektivt kan lære, når de oplever forskellige komplekse miljøer. Sammen med ingeniørstuderende, ph.d.-studerende, forskere og projektpartnere arbejder teamet på at skubbe grænserne for, hvordan man lærer maskiner at løse komplekse problemer.

Gruppens forskning har ført til betydelige bidrag på området, eksempelvis nye former for statistiske maskinlæringsmodeller og nye typer kunstige neurale netværk og træningsmetoder.
22/11 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Tilføj dit firma
  • Microchip

    Microchip

    AWS-connected embedded systems
  • Power Technic ApS

    Power Technic ApS

    Medico Strømforsyninger / Åbne typer samt til printmontage
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: Raising the pillars of digital transformation
  • Sensor ECS

    Sensor ECS

    IT hardware til brug i industriens krævende miljøer
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: How Siemens EDA helps you engineer a smarter future

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder