Display, opto, LEDs

 

Intelligent CT LED-driver fra LTECH

Intelligent CT LED-driver fra LTECH

Power Technic forhandler flicker-frie og 0.1-100% dæmpbare LED drivere fra LTECH, der ved hjælp af DIP switche tilbyder 16 forskellige udgangsstrømme fra 250mA til 1000mA.

DALI-2, DT6 & DT8 er standardfeatures i de nye SE-20-250-1000-W2D2 LED-driverne fra LTECH, som forhandles af Power Technic. Der er tale om flicker-frie og 0.1-100% dæmpbare LED drivere, der ved hjælp af DIP switche tilbyder 16 forskellige udgangsstrømme fra 250mA til 1000mA.

SE-20-250-1000-W2D2 har udgangsspændingsområde fra 9-54V og kan levere en udgangseffekt på fra 2W til 20W. Driveren har digitaliseret T-PWM udgang, der forbedrer den visuelle oplevelse væsentligt ved dæmpning.   

Anvendelsen af en ny intelligent styringsteknologi kombineret med kvalitets-kondensatorer fra Rubycon øger levetiden så meget, at LTECH giver 5 års garanti på produktet. SE-20-250-1000-W2D2 er beskyttet mod kortslutning, for høj temperatur, samt overspænding og genindkobler automatisk efter fejltilstand.

Driveren overholder EU's energi ERP direktiv med standby effektforbrug på mindre end 0,5W, og den er godkendt til belysningsstandarderne EN61347, EN61547 samt DALI standard IEC62368-101, 102, 109.  Driveren er designet til anvendelse i indendørs lysapplikationer.

Power Technic - tlf. 70 208 210

1/3 2021