HW/SW-udvikling og EMS

 

Dansk/kinesiske Cre8tek opskalerer Zliides produktion af alarmbrikker

Dansk/kinesiske Cre8tek opskalerer Zliides produktion af alarmbrikker

Startup-virksomheden, Zliide, har stor succes med deres innovative alarmbrikker, der kombinerer online handel med den fysiske butiksoplevelse. Den dansk/kinesiske kontraktproducent, Cre8tek, har stået for opskalering af produktionen af alarmbrikkerne.

Det hurtigt voksende danske tech-startup firma, Zliide, er i gang med at revolutionere detailbranchen med deres digitale alarmbrikker, der tilbyder kunden online selvbetjening direkte fra den fysiske tøjbutik. Målet er klart:

- Vi vil ændre den måde, man shopper på. Om du går ind i en fysisk butik eller online shop, så skal oplevelsen leve op til kundernes digitale forventninger, forklaremedstifter og CTO i Zliide, Nikolai Brix Lindholm.

Alarmbrikken, Zliide Tag - der er en del af konceptet - er hurtigt blevet blåstemplet af både butikker og butikskunder, og næste skridt har derfor bestået i at opskalere produktionen og optimere kvaliteten af alarmbrikken.

Udfordringen for en startup virksomhed som Zliide har været at opskalere produktionen, uden at omkostningerne samtidig stikker af, hvilket det dansk/kinesiske udviklings- og produktionsfirma, Cre8tek har hjulpet med.

- Vi ledte efter nogen, som var skarpe i plast og dygtige til at lave værktøjer. Vi fik et godt indtryk af Cre8tek. Prismæssigt lå Cre8tek også et andet sted, end de andre vi talte med. Prisen, og tiden det tog at lave et værktøj, gjorde at vi indledte et samarbejde, fortæller Nikolai Brix Lindholm.

Cre8tek – en dansk/kinesisk kontraktproducent

Poul Dørup Olesen, CEO i Cre8tek, fortæller, hvordan de omkostningseffektivt kunne opskalere Zliides produktion:

 - Vi kunne hjælpe med at redesigne alarmbrikkerne til et meget mere robust og pålideligt produkt, der kunne masseproduceres. Vi kunne tage os af hele Zliides supply chain omkring produktet, fremskaffe alle komponenter og lave et komplet produktionssetup. Vi holder produktionen mere kosteffektiv ved at samle det hele i vores egen fabrik, forklarer Poul Dørup Olesen

Han fremhæver også det gode samarbejde med ingeniørerne fra Arrow Electronics, der har været med til at udvikle alarmbrikkerne.

Nikolai Brix Lindholm er særdeles imponeret over Cre8teks struktur, der har sat gang i produktionen og dermed forretningen:

- Vi mødte Poul og Niels (Cre8teks danske ejere), som er et par bundsolide nordjyder, der står ved deres ord. Derefter blev vi introduceret til Pei (CEO hos Cre8tek i Kina og medejer). Så tog han og teamet derude mere og mere over. Det er superfedt, at vi har en direkte kommunikation med fabrikken og ingeniørerne i Kina, frem for at det skal igennem flere led. Det har virkelig gjort samarbejdet mere agilt og betydet, at vi hurtigt har kunnet iterere på nogle ting og tage nogle vigtige beslutninger. Det har været en kæmpe succes, siger Nikolai Brix Lindholm.

Væksteventyret er først lige begyndt

I dag har Cre8tek produceret og leveret de første 100.000 alarmbrikker, og Zliide kan blandt andet findes i flere Weekday-butikker såvel som flere butikker, der er en del af BESTSELLER.

Succesen betyder, at Zliide så småt gør klar til fremtiden, hvor de vil sprede deres teknologi til resten af verden. Det hele skal naturligvis ske i samarbejde med Cre8tek.

Elektronik & Data, nr. 11, 2021 - der udkommer i uge 50 - bringer et portræt af Cre8tek.

6/12 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

AOI teknologi

Box Build & Retail Pack

Boxbuild

Cable-Harness

CE test

FAR rapport

Hardware udvikling

Inaktiv atmosfære

IoT

IPC-A-610

OE-Lite Linux

PCB layout

Produktdesign og –udvikling

SMD montage

SMT prototype linje

SMT volumen linje

Space elektronik

SPI teknologi

Totalløsninger

Udviklings Board

X-ray

Tilføj dit firma