HW/SW-udvikling og EMS

 

Dobbelt flytning for Develcos nye hardwareingeniør

Dobbelt flytning for Develcos nye hardwareingeniør

Develco har udbygget firmaets udviklingsteam med Kim Kjærgaard Kristiansen, der i de seneste syv år har arbejde som hardwareingeniør hos LINAK på Als.

Udviklingshuset Develco har travlt med mange forskellige kunde-udviklingsprojekter inden for hardware, embedded software og mekanik. Derfor har Develco netop udbygget firmaets udviklingsteam med Kim Kjærgaard Kristiansen.

Han er uddannet elektronikingeniør med en bachelor som Electronic Design Engineer fra Aarhus Universitet. Allerede under ingeniørstudiet fik Kim Kjærgaard Kristiansen praktisk erfaring med hardware udvikling af styringer til gadebelysning hos Amplex og sporingsdevices til industri hos Trusted.


De sidste syv år har han arbejdet som hardware ingeniør hos LINAK på Als. Her udviklede han trådløs teknologi med kommunikationsprotokollen Bluetooth Low Energy BLE, lithium-ion batteripakker samt generel elektronik til LINAKs MEDLINE og CARELINE segmenter, der leverer lineære aktuatorer, styringer og batterier til applikationer i hospitals- og plejesektoren.

- Efter syv år hos LINAK havde jeg lyst til at prøve noget nyt og komme tættere på min familie. Derfor blev mit jobskifte til Develco til en dobbelt flytning, da jeg samtidig er flyttet tilbage til Midtjylland. Jobbet hos Develco er spændende, da jeg udvikler en bred vifte af alsidige produkter, hvilket passer perfekt til mine kompetencer fra ingeniørstudiet og min erhvervserfaring. Jeg ser frem til de interessante udfordringer hos Develco, da jeg hele tiden ønsker at lære noget nyt og udvikle mine teknologiske kompetencer som ingeniør. I fritiden sysler jeg også med elektronik og teknologi. Når jeg skal tanke ny energi, cykler jeg gerne en tur på mountainbiken i den skønne midtjyske natur, hvis jeg ikke har gang i fritidsjobbet som træner i spring-gymnastik for børn, fortæller Kim Kjærgaard Kristiansen.

 

23/1 2022
Produktlinks
Find din leverandør:

AOI teknologi

Box Build & Retail Pack

Boxbuild

Cable-Harness

CE test

FAR rapport

Hardware udvikling

Inaktiv atmosfære

IoT

IPC-A-610

OE-Lite Linux

PCB layout

Produktdesign og –udvikling

SMD montage

SMT prototype linje

SMT volumen linje

Space elektronik

SPI teknologi

Totalløsninger

Udviklings Board

X-ray

Tilføj dit firma