HW/SW-udvikling og EMS

 

GPV øger forventningerne til 2020Bo Lybæk fra GPV.

GPV øger forventningerne til 2020

Danske GPV, som er blandt Europas ti førende elektronikproducenter, leverer markant omsætnings- og indtjeningsvækst i 3. kvartal 2020. Selskabet øger på den baggrund de samlede forventninger for året.

Danmarks største elektronikproducent GPV, som ejes af industrikonglomeratet Schouw & Co., har i 3. kvartal 2020 oplevet stigende efterspørgsel inden for visse kundesegmenter. Selskabet har øget omsætningen til 836 mio. kr., svarende til en fremgang på 13% i forhold til året før. Samtidig er indtjeningen (EBITDA) øget med 50%, fra 56 mio. kr. i 3. kvartal sidste år til 84 mio. kr. i 3. kvartal 2020.

- Som oplyst i forbindelse med vores rapportering for 2. kvartal for tre måneder siden, klarede vi os fint igennem første halvår trods coronapandemien. Vi havde dog ikke ventet, at vi ville få et så flot 3. kvartal. Vi har oplevet både stigende og faldende efterspørgsel inden for de forskellige kundesegmenter, men samletset har vi formået at øge omsætningen med 13% og vores indtjening med 50%. Efter omstændighederne er det et resultat, vi er tilfredse med, siger Bo Lybæk fra GPV’s hovedkontor i Vejle.

Den seneste vækst skyldes især en trecifret millionordre fra en producent af respiratorer. Størstedelen af denne ordre er leveret og faktureret i 3. kvartal, hvilket i høj grad har påvirket såvel omsætning som indtjening.

- Vores kompetencer, engagement og en smule held har været medvirkende til, at vi vandt ordren, og at vi kunne levere forholdsvist hurtigt. Det er dog samtidig en ordre, som skyldes coronakrisen og en usædvanlig stor efterspørgsel efter respiratorer. Derfor forventer vi ikke at få tilsvarende ordrer fremover, siger Bo Lybæk og fortsætter:

- Det er mit indtryk, at vi vandt ordren på grund af vores langvarige samarbejde med kunden og vores gode omdømme i en industri, hvor vi står meget stærkt inden for high-mix/low-medium volumen-produktion. Vi tilbyder med andre ord større fleksibilitet end de største spillere i industrien, og vi har samtidig større kapacitet end de små og mellemstore virksomheder, som ikke er i stand til at eksekvere en ordre af denne størrelse lige så hurtigt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores medarbejdere verden over, for at de har formået at passe på hinanden under coronakrisen samtidig med, at de har holdt vores produktionsog supportfunktioner kørende. Det er jeg meget stolt over, og det viser, hvor stærk og veletableret vores kultur er på tværs af de forskellige lande og kontinenter.

Bo Lybæk tilføjer, at GPV’s fire største markeder har udviklet sig meget forskelligt i 2020. Techsegmentet er vokset, mens der har været en faldende tendens inden for transportsegmentet. Her er GPV leverandør til byggeudstyrsbranchen, der er ramt af faldende efterspørgsel. Inden for Instruments & Industry,

som er GPV’s største segment, klarer nogle kunder sig godt, mens andre kæmper med udfordringer. Det samme gælder for Cleantech-segmentet, hvor nogle kunder tøver med at investere, mens andre oplever kraftig vækst som følge af den globale udvikling på klimafronten.

GPV ser fortsat fremad

Hos GPV er ledelsen og medarbejderne enige om, at virksomheden skal se fremad og tilpasse sig situationen, efterhånden som den udvikler sig. Anden bølge af coronapandemien har nu ramt Europa og en række andre steder verden over, og der er således stadig usikkerhed om den fremtidige udvikling.

GPV har udskrevet en global konkurrence blandt selskaberne i Danmark, Schweiz, Østrig, Slovakiet, Tyskland, Thailand, Sri Lanka, Kina og Mexico om at finde projekter, som kan øge automatiseringen ogroduktiviteten i koncernen. Der er modtaget 31 projektforslag, og heraf vil de 19 om kort tid blive

implementeret på forskellige GPV-fabrikker. GPV opgraderer desuden digitalt, så kunderne kan ’besøge’ fabrikkerne virtuelt. Dermed understøttes mulighederne for salg og nye produktlanceringer, oginspektionsaudits kan foretages online i en verden med restriktioner på fysiske møder og rejseaktivitet.

- Det er stadig vigtigt for os at kunne trykke vores kunder i hånden i vigtige situationer, og når der er  begrænsede muligheder for fysiske møder, er der risiko for, at det sinker virksomhedens udvikling. Det vil vi gøre noget ved: Vi er nødt til at få det bedste ud af denne vanskelige situation, og vi skal kunne tilbyde en bedre online-løsning end vores konkurrenter. Vi er alle underlagt de samme betingelser, og derfor skal vi fortsat kunne yde størst fleksibilitet og den bedste service inden for vores felt, slutter Bo Lybæk.

Som følge af den stærke udvikling i 3. kvartal øger GPV forventningerne til helåret 2020. Selskabet forventer nu en omsætning i størrelsesordenen 2,8-2,9 mia. kr., hvilket er på niveau med 2019, mod tidligere forventet 2,7 mia. kr. Samtidig forventes nu et resultat (EBITDA) i intervallet 230-250 mio. kr. mod tidligere forventet 200-230 mio. kr. Når der ses frem mod 2021, forventer GPV at realisere en omsætning og en indtjening for 1. halvår 2021 på niveau med 1. halvår 2020.

5/11 2020
Produktlinks
Find din leverandør:

AOI teknologi

Box Build & Retail Pack

Boxbuild

Cable-Harness

CE test

FAR rapport

Hardware udvikling

Inaktiv atmosfære

IoT

IPC-A-610

OE-Lite Linux

PCB layout

Produktdesign og –udvikling

SMD montage

SMT prototype linje

SMT volumen linje

Space elektronik

SPI teknologi

Totalløsninger

Udviklings Board

X-ray

Tilføj dit firma