Forsvarets opto-teknik kræver optimale stikforbindelser
Et moderne forsvar er utænkeligt uden det udstyr, der leverer det rigtige billede på det rigtige tidspunkt, og dermed giver soldaten mulighed for at tage de rigtige beslutninger. ODU tilbyder en række forbindelsesløsninger, der adresserer området.
Del artiklen påDet udstyr, der giver det fornødne overblik i militære sammenhænge, består typisk af en kombination af optik og elektronik, eksempelvis natkikkert, termisk kamera og kikkertsigte samt head-up displays og Augmented Reality briller.
Det opto-tekniske udstyr giver soldaten uundværlig information og er ofte koblet op på digitale systemer, der forbinder de enkelte soldater – både indbyrdes og med de officerer, der leder operationen.
Det teknisk avancerede udstyr skal være beskyttet mod de ekstreme belastninger det udsættes for, når det er i brug. Det skal kunne tåle støv, vand, stød og vibrationer. Det samme gælder for de stikforbindelser, der kobler opto-teknikken til batterier, radiosendere og andet udstyr en moderne soldat bærer.
Må ikke være udstyrets akilleshæl
Interface og konnektorer må ikke være en akilleshæl i udstyret. Derfor skal forbindelses-løsningerne opfylde en række skrappe krav:
- Brudsikkerhed: Stikforbindelserne skal kunne modstå stræk- og vrid-belastninger, der ellers vil kunne føre til bøjede eller knækkede kontakter og en nedsat funktionalitet i udstyret
- Stabilitet: Stikforbindelserne skal kunne holde til de påvirkninger, de udsættes for i det ekstreme miljø - f.eks. stød, støv og vand. Målet er at opnå den højest mulige IP-rating.
- Miljøhensyn: Løsningerne skal opfylde RoHS-direktive, for at sikre at mennesker og miljø ikke belastes unødigt.
- Pålidelighed og mindst muligt foot-print: Stikforbindelserne skal fungere sikkert og stabilt, også på meget begrænset plads. Konventionelle push-pull mekanismer øger vægtstangs-effekten på forbindelsen og kan derfor svække stabiliteten, især ved vibrationer og stød.
ODU har udviklet en række konnektorer, der lever op til de særligt høje krav inden for forsvarets opto-teknik og ofte overgår de endda gældende standarder. Virksomheden har mange års erfaring som leverandør til bl.a. projekter inden for udstyr til nattesyn til de væbnede styrker i Belgien og Tyskland. Desuden er ODU hovedleverandør til et af de største projekter inden for integration af Augmented Reality i det amerikanske militær.
Blandt de foretrukne løsninger inden for militær opto-teknik er ODUs linje af AMC konnektorer. Med den mekaniske fempunkts-kodning er de mange gange mere robuste end konventionelle half-shell-kodede systemer. De giver optimal beskyttelse mod vrid og brud og er desuden i stand til at overføre en række dataprotokoller til billedapplikationer som HDMI, DisplayPort og koax.
ODUs konnektorer tåler vanddybder ned til 20 meter og opfylder kravene i beskyttelsesklasserne IP6K8 og IP6K9K. Dermed er de velegnede til barske miljøer og til at modstå ekstreme påvirkninger udefra.
ODU arbejder tæt sammen med producenter af opto-teknisk udstyr og tilbyder omfattende support i bl.a. udviklingsprojekter.
Baseret på årtiers erfaring på området tilbyder ODU f.eks. skræddersyede konnektor-løsninger til hermetisk lukkede applikationer. Opto-teknik er ofte forseglet og fyldt med nitrogen eller argon for at forhindre, at udstyret dugger til, eller at komponenterne korroderer. Her har ODU udviklet særlige løsninger, der sikrer at forseglingen ikke kompromitteres.