Konnektorer, elmech, passiv

 

Nye spoler til brug i forbindelse med trådløs opladning

Nye spoler til brug i forbindelse med trådløs opladning

Würth Elektronik udvider porteføljen af trådløse effektspoler (power coils) med integreret NFC-antenne, der nu ialt omfatter fem modeller.

Würth Elektronik's portefølje af trådløse effektspoler (power coils) med integreret NFC-antenne (WE-WPCC WPT/NFC) omfatter nu fem modeller med receiver-spoler, der kan modtage effekter på henholdsvis 30-, 40- og 50 watt, og transmittere, som kan levere enten 100- eller 120 watt.

Transmitterne kan anvendes i henhold til standarderne for Qi (5W og 15W) og Air Fuel Alliance for opladning af forbrugerelektronik som smartphones, smartwatches, wearables, digitalkameraer eller tablets, men også samtidigt transmittere data til identifikation eller betalingsformål. Würth Elektronik tilbyder med porteføljen af spoler også løsninger til proprietære, industrielle løsninger, hvor en endnu højere effekt er ønsket.


Trådløs effektoverførsel er i sær interessant, hvis de mobile produkter er kapslede – eksempelvis i forseglede medicoapplikationer. Netop af denne grund er de trådløse effektspoler designet,så de også kan anvendes uden for grænserne for de nævnte standarder for forbrugerelektronik.

Würth Elektronik har allerede tidligere introduceret en metode til transmission af små datamængder med en induktiv feltmodulationsteknik. Denne løsning er nu udvidet, så det er muligt at overføre datarater op til 848kbit/sekund ved at kombinere spolen med en NFC-antenne.

Spolerne er meget effektive i deres energioverførsel takket være deres brug af litze og højkvalitets ferritmaterialer. Den høje permeabilitet af skærmningen koncentrerer magnetfeltet og beskytter følsom elektronik eller batterier mod forstyrrende signaler.

De nye trådløse effektspoler med NFC-antenne kan leveres fra lager med det samme uden krav om minimumsordrer. Gratis samples kan leveres på forespørgsel. Der er flere instruktioner og eksempler til rådighed på Würth Elektroniks websites for produktfamilierne.
8/9 2022
Produktlinks
Find din leverandør:

Apparatteknik

Cirkulær miniture stik

Coaxial og triax stik

DIN41612

Enkelt kontakter

Fiberoptiske stik

Flat Flexible Cables

Heavy Duty stik

Kabler LCD/IPC

Kundespecifikke stik

Medico stik

Memory card

Microwave assemblies

Militære stik

Modulære stiksystemer

Multistik

Print konnekterer

Push-pull konnektorer

Robot stik

SIMkort

Switches

Terminal bloke

XLR/Neutrik

Tilføj dit firma