Trefoldig fejring hos ODU Denmark
ODU Denmark holder den 13. juni reception for kunder og samarbejdspartnere, hvor man bl.a. markerer firmaets 10 års jubilæum i Danmark.
Del artiklen påTorsdag den 13. juni kl. 13:00-16:00 holder ODU Denmark reception for kunder og samarbejdspartnere fra nær og fjern i World Trade Center, Borupvang 3, 2750 Ballerup.
Her vil man bl.a. markere, at det i år er 10 år siden, at ODU Denmark blev etableret. ODU Denmark har siden gennemgået en stærk udvikling med Mads Haastrup ved roret. Mads Haastrup skal naturligvis også fejres. Han havde 10 års jubilæum i ODU sidste år, hvilket selvfølgelig også skal markeres.
For det tredje fejres det, at ODU Denmark flyttede ind i World Trade Center i februar i år.
ODU Denmark understreger, at man ikke ønsker gaver, men firmaet vil i stedet blive glad, hvis gæsterne vil støtte “Børns Vilkår” med et beløb på http://www.bornsvilkar.dk/stot/
For at der er styr på antallet af gæster, bedes tilmelding ske på http://www.odu-connectors.com/da/10-aars-jubilaeum/. Der er tilmeldingsfrist den 31. maj.
Program for eftermiddagen er:
13:00 Registrering i receptionen. ODU Denmark byder på mad og drikke
13:30 Velkomst
14:30 Dagens ”special guest” underholder
16:00 Arrangementet slutter