MCU, MPU, DSP & embedded software

 

STMicroelectronics køber danske Draupner Graphics

STMicroelectronics køber danske Draupner Graphics

Mjølner Informatics har solgt søsterselskabet Draupner Graphics, som står bag TouchGFX - der er et framework til opbygning af avancerede micocontrollerbaserede grafiske brugerflader - til STMicroelectronics.

Efter fire års udvikling kunne den nu forhenværende administrerende direktør fra Draupner Graphics A/S, Brian Gottorp Jeppesen, for nyligt annoncere salget af virksomheden til den internationale halvlederproducent STMicroelectronics.

Draupner Graphics har siden dets stiftelse i 2014 været et søsterselskab til Mjølner Informatics og en del af Mjølner Group. Draupner Graphics blev stiftet med det formål at videreudvikle og sælge det innovative softwareprodukt, TouchGFX, der et framework til udvikling og opbygning af microcontrollerbaserede grafiske brugerflade, som understøtter high-end grafik og animationer.


Ved stiftelsen i 2014, var det med Brian Jeppesen som direktør og tre kollegaer fra Mjølner Informatics, som flyttede over i den nye startup firma og søsterselskab. TouchGFX var nu klar til det globale marked, og med etableringern af Draupner Graphics sikrede Mjølner Informatics sig, at TouchGFX ville få de nødvendige rammer for at nå ud til kunder i hele verden.

I 2014 påbegyndte Draupner et samarbejde med STMicroelectronics, der nu altså overtager alle aktiviteterne.

- Det endelige salg af Draupner Graphics er en naturlig udvikling af vores samarbejde med STMicroelectronics. Vi har haft et fantastisk samarbejde og efterhånden har det været en naturlig udvikling at tage næste skridt, siger forhenværende Draupner Graphics direktør og nuværende Mjølner Informatics direktør Brian Gottorp Jeppesen, der tilføjer:
 
- Når det er sagt, så er det selvfølgelig også vemodigt. Jeg stiftede Draupner for fire år siden. Men omvendt er det også fantastisk at se disse dygtige folk i Draupner blive en del af STMicroelectronics.
 
- Jeg er overbevist om at det er det bedste for Draupner og TouchGFX. Derfor er jeg glad for at kunne give Draupner og TouchGFX videre i fantastiske hænder vi allerede kender, nemlig STs, slutter Jeppesen.

Link til STMicroelectronics pressemeddelselse om købet af Draupher.
30/7 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

OpenCL

Softwareudvikling

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic