PCB og designværktøjer

 

Danske firmaer får nu tilgang til viden og praktisk erfaring om printet elektronik

Danske firmaer får nu tilgang til viden og praktisk erfaring om printet elektronik

Nyt initiativ skal gøre små og mellemstore danske virksomheder til førende, når det gælder smarte produkter, hvor der bl.a. indgår printet elektronik.

Sportstøj der giver feedback om din performance. Sensorer der holder øje med diabetespatienters blodsukkerniveau og gemmer data i skyen. Pakkesporing, der ud over position også kan måle fugtighed, temperatur og rystelser. Det er blot nogle af mange eksempler på smart produkter, som er et område i hastig vækst.

Danmark har stort potentiale til at blive frontløbere inden for smart produkter. Men virksomhederne holder sig tilbage – bl.a. fordi de mangler adgang til avanceret udstyr og ikke har nok viden om mulighederne. Teknologisk Institut og FORCE Technology har indgået en alliance i en såkaldt Resultatkontrakt,  hvor de to GTS-institutter stiller faciliteter og rådgivning til rådighed for dansk erhvervsliv, som på den måde kan høste erfaringer med brugen af printet elektronik i de smarte produkter.

Resultatkontrakten 'Printet Elektronik' er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Med det nye initiativ får danske virksomheder mulighed for at arbejde med smart produkter baseret på brug af printet elektronik uden at løbe en økonomisk risiko. De to GTS-institutter støtter virksomhederne fra prototype til produktion i fuld skala.

– Vores ambition er at gøre dansk erhvervsliv i stand til at positionere sig på markedet for dels smart produkter og dels som global leverandør af komponenter inden for printet elektronik, siger Christian Kallesøe, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Printet elektronik giver liv til smarte produkter

De elektrisk ledende komponenter i smart produkter  bliver i stigende grad printet på specielle industri-printere, der via inkjet- og silketryk-teknologi kan printe meget fine lag på bøjelige materialer som folie, papir og tekstiler, hvorefter der kan monteres komponenter på materialet med lederbanerne, så der på den måde kan opbygges f.eks. et sensorsystem.

De små og mellemtore virksomheder kan få adgang til både printer og nanobaseret printblæk hos Teknologisk Institut, mens FORCE Technology råder over faciliteter inden for design, test og pilotproduktion af mikroelektronik.

– Vores printer åbner op for helt nye muligheder, da man får designfrihed og kan printe komplekse prototyper af både sensorsystemer og og andre elektronikløsninger fra dag til dag. Ganske enkelt fordi printet elektronik kan fremstilles ud fra CAD-tegninger, som vi kender fra bl.a. arkitektverdenen og 3D-print, fortæller Zachary James Davis, sektionsleder på Teknologisk Institut.

– Sammen kan vi styrke de små og mellemstor danske virksomheders udvikling af digitale smart produkter. Med vores faglige kompetencer og udstyr i verdensklasse kan vi hjælpe virksomhederne med at blive mere konkurrencedygtige, mere udviklingsparate, bedre til at udnytte digitale processer og ikke mindst øge værdiskabelsen, siger Morten Wagner, der er afdelingsleder hos FORCE Technology.

28/11 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Flex og Rigid-Flex

PCB layout

PCB, Aluminium

PCB, HDI

PCB, RIGID-SOFT

PCB, Stenciler og rammer

PCB, Vridningselement

Printkort

RIGID

Tilføj dit firma
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic