PCB og designværktøjer

 

Develco styrker kompetencerne inden for PCB-layout

Develco styrker kompetencerne inden for PCB-layout

Develco har ansat Sinan Tamar som ny PCB Designer og opruster dermed på et område, som er en helt essentiel del af produktudviklingen.

Del artiklen på

PCB-layout er en central del af elektronikudviklingsprocessen, og Develco styrker nu firmaets kompetencer inden for området gennem ansættelse af Sinan Tamer i en helt ny stilling som PCB Designer.

Sinan Tamar har en 'Bachelor of Science (BSc) in Electrical Engineering' fra Aarhus Universitet. I sin studiepraktik arbejdede han med forefaldende elektronikopgaver hos højtalerproducenten Jamo. Efter praktikken fortsatte Sinan Tamar i omkring et halvt år med at arbejde med specifikation, test og review af elektronikken, der indgår i Jamo højtalere.

Siden Jamo har Sinan Tamar arbejdet som elektronikingeniør i tre forskellige virksomheder i henholdsvis medico-, audio- og energibranchen og har her haft forskellige arbejdsopgaver. Han har bl.a. arbejdet som elektronikudvikler, softwareingeniør, ansvarlig for PCB-layouts, systemarkitekt og projektleder.

Sinan Tamar har desuden været beskæftiget med compliance-aspekter samt implementering og test af elektronik med afsæt i standarder som RFG (Requirements for Generators), EMC (Electromagnetic Compatibility) og ESD (Electrostatic Discharge). Han kan naturligvis udnytte den erhvervede værdifulde og brede erfaring i det ny job som PCB Designer hos Develco.

- Jeg savnede at arbejde med PCB-layout. Det er et arbejde, der falder naturligt for mig og føles som mindfulness. Hver dag glæder jeg mig til at møde ind hos Develco og arbejde med min store passion for PCB-layouts. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jobbet som PCB Designer hos Develco lige var mig, da jeg blev kontaktet af en headhunter om stillingen. At Develco samtidig har et godt ry som en attraktiv arbejdsplads med fantastiske kolleger gjorde beslutningen utrolig nem. Så jeg sagde selvfølgelig ja, da jeg blev tilbudt jobbet, fortæller Sinan Tamer.

29/1 2025
Produktlinks
Find din leverandør:

Flex og Rigid-Flex

PCB layout

PCB, Aluminium

PCB, HDI

PCB, RIGID-SOFT

PCB, Stenciler og rammer

PCB, Vridningselement

Printkort

RIGID

Tilføj dit firma