450W microprocesstyret lader med indbygget NFC-programmering
Power Technic præsenterer MEAN WELL's NPB-450-NFC, der er en kompakt 450W mikroprocesstyret lader med mulighed for NFC-programmering
Del artiklen påNPB-450-NFC er navnet på en kompakt 450W mikroprocesstyret lader fra MEAN WELL med et bredt lade spændingsområde. Power Technic forhandler NPB-450-NFC, der er forsynet med CANBus og har indbygget NFC-faciliteter.
De fem fokuspunkter i NPB-450-NFC er alsidighed, mikroprocesstyring, brugervenlighed, sikkerhed samt kompakt formfaktor.
Serien har fire varianter i hhv. 12V, 24V, 48V eller 72V, og opererer med et bredt lade-spændingsområde: 10,5-21V, 21-42V, 42-80V, 54-100V, og forsyningerne kan indstilles til flere forskellige batterityper.
NPB-450-NFC kan derfor anvendes til et bredt udsnit af applikationer, f.eks. AGV (Automated Guided Vehicles), el-cykler, el-scootere, camping og både. Den kan endvidere anvendes til robotter og mobile applikationer såsom plæneklippere, støvsugere, vaskerobotter samt i backup systemer inden for dataopsamling og telefoni.
NPB-450-NFC har indbygget CANBus og NFC. Man kan indstille lade parametrene, justere spænding og strøm, 50 til 100 procent, samt definere egne 2 eller 3 trins lade-kurve via NFC-appen.
Med DIP S.W. kan der manuelt vælges mellem prædefineret 2 eller 3 trins lade-kurve samt fire batterityper for optimal batteri levetid.
Som en tredje mulighed kan egne defineret ladeparameter programmeres via PC interface. Dette gøres med MEAN WELLs eksterne programmerings enhed SBP-001.
NPB-450-NFC er sikret imod kortslutning, overspænding, overtemperatur, underspænding samt omvendt polaritet og tåler omgivelsestemperatur på -30°C til +70°C.
For at serien kan dække et bredt udsnit af applikationer inden for ladning er NPB-450-serien dobbelt certificeret med hensyn til henholdsvis industriprodukter (IEC62368-1) og husholdningsprodukter (IEC60335-1/-2-29)-
Der ydes tre års garanti på NPB-450-NFC.
Yderligere oplysninger hos Power Technic - tlf. 70 208 210