Grønt gennembrud med nyt solcelleanlæg på skole i Farum
Furesø Kommune har netop indviet et banebrydende solcelleanlæg på ikke mindre end 1968 kvadratmeter ved Stavnsholtskolen i Farum.
Del artiklen påSidste uge blev et historisk kapitel skrevet i den grønne omstilling, da Furesø Kommune indviede et banebrydende solcelleanlæg på Stavnsholtskolen i Farum. Med sine imponerende 1968 kvadratmeter solpaneler markerer anlægget det første skridt mod en CO2-neutral fremtid og viser vejen for andre kommuner i Danmark.
Efter mere end et årti uden nye kommunale solcelleanlæg, har Furesø Kommune nu trodset politiske og bureaukratiske udfordringer for at opfylde sine klimamål og levere vedvarende energi til borgerne.
Solcelleanlægget på Stavnsholtskolen er ikke bare et teknologisk fremskridt, men også et symbol på viljestyrke og visionær ledelse i kampen mod klimaforandringer.
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) forklarer:
- Vi har kæmpet os igennem al bureaukratiet ved at stifte et selvstændigt selskab til formålet. Dette nye selskab har gjort det muligt for os at tage et stort skridt mod CO2-neutralitet. Vi ønsker at dele vores erfaringer med andre kommuner og regioner for at lette processen og fremme bæredygtige initiativer.
For at realisere projektet har Furesø Kommune oprettet et selvstændigt selskab, der har håndteret alle de nødvendige aftaler, herunder el-handelsaftaler, revisionsaftaler, administrationsaftaler og udarbejdelse af en forretningsplan. Dette baner vejen for en lettere og mere effektiv opsætning af solceller i kommuner og regioner landet over.
I modsætning til Farum har flere kommuner, herunder København og Halsnæs, valgt at afstå fra lignende initiativer på grund af komplekse regler og ugunstige økonomiske betingelser. Men Furesø Kommunes succes med solcelleanlægget på Stavnsholtskolen viser, at det er muligt at overvinde disse forhindringer og skabe en grønnere fremtid.
Firmaet Co2Pro har som leverandør været en centrall del af denne milepæl i Danmarks grønne omstilling. Solcelleanlægget vil levere vedvarende energi til både Stavnsholtskolen og den nærliggende sportshal (Farum Arena), hvor solcelleproduktionen svarer til omkring 155% af elforbruget.
Det vil sige at man i perioder om sommeren, eksporterer grøn strøm til elnettet. På et senere tidspunkt vil solcelleanlægget blive tilsluttet et stort solcellebatteri, til lagring af overskudssolcellestrøm så skolen og hallen kan bruge endnu mere solcellestrøm i stedet for at sende det videre til elnettet.