Power, strømforsyning, EMC/ESD

 

Kompakt 150W industriforsyning

Kompakt 150W industriforsyning

Powerbox lancerer 150W AC/DC-forsyning, der er velegnet til applikationer, der påvirkes af højere omgivelsestemperaturer.

Powerbox har med en lille og kompakt 150W-forsyning i OBM33-serien skabt en strømforsyning til typiske AC/DC-opgaver. Forsyningen er velegnet til applikationer, hvor drift ved højere temperaturer er påkrævet – også uden en forceret køling.

Der er vel grænser for, hvor meget man kan udvikle videre på den kendte AC/DC-strømforsyning, vil mange nok mene. Og jo, så længe det drejer sig om at konvertere en AC-input fra nettet til en reguleret og stabiliseret DC-udgang, så har man jo set forsyninger i tusindvis. 


Industrial Line 150 fra Powerbox’ OBM33-serie af universelle open-frame forsyninger er imidlertid et eksempel på, at selv de mest almindelige forsyninger godt kan gemme på både hemmeligheder og indre kvaliteter. OBM33-serien består nemlig af switchede AC/DC-forsyninger, hvilket i Industrial Line 150’s tilfælde betyder, at forsyningen switcher ved 133kHz.

Den relativt høje switch-frekvens medfører en meget kompakt udformning – og tomgangstab på henholdsvis 0,5W og 1W uden og med PFD (power fail detect option) – og Industrial Line 150 giver da også op til 150W fra et 2” x 4” standardformat – og en indbygningshøjde på blot 33mm.

De 150W er til rådighed under optimale betingelser, hvilket omfatter en blæserkøling på optil 7,5 cfm (kubikfod/minut), men den industrielle forsyning kan også fungere uden forceret køling, endda ved ganske høje temperaturer. Konvektionskølet giver Industrial Line 150 op til 100W ved omgivelsestemperaturer op til 50°C. Både med og uden blæserkøling kan Industrial Line 150 operere ved temperaturer op til 70°C, hvilket svarer til en derating på 50 procent af den specificerede maksimalydelse.

Den høje temperaturtolerance gør forsyningen velegnet til industrielle klimaer, og med en MTBF på 250.000 timer ved 25°C efter MIL-beregningerne.

OBM33-serien arbejder ud fra et universelt AC-input på mellem 90 og 264 volt ved frekvenser mellem 47 og 63, så en Industrial Line 150 forsyningen kan indsættes globalt. Output er de typiske single-endede industri-, telecom- og kommercielle DC-spændinger på 12V, 15V, 18V, 24V, 30V, 36V og 48V med en linieregulering på +/-0,5% ved fuld last. Dertil kommer et isoleret output på 12V/0,5A til forsyning af en ekstern blæser. Isolationsniveau mellem input og output er på 4kVAC.
31/5 2018
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic