Populære LED drivere opgraderes nu til DALI-2
Mean Wells populære LCM og PWM serie – der tilbydes gennem Power Technic - fås nu med DALI-2 interface.
Mean Well’s populære LCM og PWM serie fås nu med DALI-2 interface. De nye 25-120W LED drivere, der forhandles af Power Technic, leveres med henholdsvis konstant udgangsspænding og konstant udgangsstrøm.
LCM-DA2 og PWM-DA2 er baseret på et flickerfri design, og de udmærker sig ved bl.a. transientsbeskyttelse på 2KV(L-N), brandhæmmende plasthus, Class II design uden FG samt en effektivitet på op til 92%.
LCM-DA2 serien fås i tre varianter, LCM-25DA2 / LCM-40DA2 / LCM-60DA2 (25/40/60W), som ved hjælp af en dip-switch kan indstilles til værdier for konstant udgangsstrøm i områderne 350-1050mA og 500-1400mA. Udover DALI-2 interface har LCM-serien mulighed for dæmpning med ’push-dim’. Alt efter model spænder Tc temperaturen fra -30 til +85/+90°C. Serien kan synkronikere op til 10 enheder og leveres med tre års garanti.
PWM-DA2 serien fås i tre effektklasser, PWM-60DA2 / PWM-90DA2 / PWM-120DA2 (60/90/120W) med udgangsspænding på 12V / 24V / 48V. I nær fremtid lanceres også en 200W variant af produktet. Udover DALI-2 fås PWM-serien også i varianter med styring via 0/1-10V, modstand eller PWM.
PWM serien kan dæmpe ned til 0,2%. Den er fuldt indkapslet og IP67 certificeret. Alt efter model spænder Tc temperaturen fra -40 til +85/90°C. Serien har en levetid mere end 50.000 timer og leveres med fem års garanti.
Både LCM-DA2 og PWM-DA2 har et standby strømforbrug på mindre end 0.5W, og de er beskyttet mod kortslutning, overspænding samt for høj temperatur. De overholder DALI IEC 62386-101/102/207 (opgraderet med 251 funktioner) samt gældende internationale sikkerhedsregulativer - herunder EN61347-2-13.
Power Technic – tlf. 70 208 210