Power, strømforsyning, EMC/ESD

 

Vox power lancerer nye 300W moduler med medico-godkendelse

Vox power lancerer nye 300W moduler med medico-godkendelse

Vox Power annoncerer to nye 300W output-moduler, der kan udvide anvendelsesområdet inden for medico-applikationer for firmaets NEVO+600 og NEVO+1200 serier af modulære strømforsyninger.

Vox Power annoncerer to nye 300W output-moduler, der kan udvide anvendelsesområdet inden for medico-applikationer for firmaets NEVO+600 og NEVO+1200 serier af modulære strømforsyninger.

Vox Power’s NEVO+ strømforsyninger tilbyder systemdesignerne en fleksibel powerløsning i sammenhænge, hvor størrelse, vægt og powerdensitet har høj prioritet. Indtil nu har NEVO+600 enheder benyttet fire isolerede, konfigurerbare power-moduler til at realisere op til 600W, mens det større 1200W modul har anvendt op til otte.


Med lanceringen af de nye OPA2 og OPA3 output-moduler, kan antallet af power-moduler reduceres til henholdsvis to og fire, hvilket udover en reduktion af antallet af enheder også minimerer kabel- og link-kravene. Dermed opnår man en simplificeret konstruktion, forbedret pålidelighed samt i de fleste applikationer også en reduktion af de samlede systemomkostninger.

Mindste i klassen

NEVO+ programmet af kompakte, modulære og konfigurerbare strømforsyninger består af to modeller. NEVO+600 leverer 600W output-power, mens NEVO+1200 tilbyder op til 1200W -begge med et footprint, der af Vox Power beskrives som det ”mindste i klassen”. Den større enhed måler kun 152,4 x 152,4 x 40,8mm (6 x 6 x 1,61in), hvilket resulterer i en powerdensitet på 21W/in3. NEVO+1200 vejer i øvrigt kun 1,2 kg, hvilket er vigtigt i nogle applikationer.

Blandt nøglefeatures for NEVO+1200 kan nævnes 90% effektivitet, et standby effektforbrug på mindre end 3W, præcis strømdeling samt muligheden for at forbinde moduler i både parallel og serie.  Der kan udføres ’remote’ strøm- og spændingsprogrammering, og NEVO+ enheder kan konfigureres ‘i marken’. Der findes også en low-noise blæser-option.

Medico-godkendelser for NEVO+ strømforsyninger inkluderer EN/IEC/ANSI 60601-1 for sikkerhed (safety) og EMC EN60601-1-2 4th edition for EMC-immunitet.

Blandt applikationerne kan fremhæves diagnostiske systemer, medico-robotik, dialyse/peristaltiske pumper, laboratorie- og analyseudstyr, inkubatorer samt meget andet, hvor der er behov for høje effektniveauer i områder med begrænset plads.

Dual slot output-moduler

Vox Power’s 300W dual slot OPA2 og OPA3 moduler tilbyder manuelt justerbare udgangsspændinger på henholdsvis fra 4,5V til 15V ved 25A og 9V til 30V ved 15A. Ligesom det er tilfældet med NEVO+ enheder, så er modulerne godkendte i henhold til EN/IEC/ANSI 60601-1 og EMC EN60601-1-2 4th edition. 

Der er tale om højpålidelige output-moduler, og begge moduler tilbyder fremragende belastnings-, linje- og kryds-regulering. Der er også beskyttelse mod over-strømme, spænding, temperatur og kortslutning. Vox Power har inkluderet en 5V, 10mA biasforsyning.

http://www.vox-power.com


29/3 2021